Anklaget for terrorisme for slagord 1. maj

Mario MasukuTo politiske aktivister fra det lille enevældige monarki Swaziland er anklaget for terrorismevirksomhed, fordi de udtrykte støtte for deres eget parti. De risikerer 15 år i fængsel.

Mario Masuku og Maxwell Dlamini er henholdsvis præsident og ungdomsleder i People’s United Democratic Front (PUDEMO), et forbudt parti eller bevægelse der kæmper for demokrati. De er anklaget under Swazilands Suppression of Terrorism Act, en lov der definerer terrorisme som enhver handling der ”er til fare for den nationale sikkerhed”.

Masuku og Dlamini sidder nu i Zakhele Remand Centre, foreløbigt indtil senere i september hvor de næste gang skal for retten. De er blevet nægtet at blive løsladt mod kaution, selvom Mario Masuku har fået lungebetændelse i fængslet, hvilket har forværret hans diabetes og gjort at han har tabt sig drastisk, og selvom de begge flere gange tidligere er blevet dette i sager hvor anklagerne i princippet var mere alvorlige.

Deres forbrydelse: at have råbt ”viva PUDEMO”, samt ”kongen må gå af” under et 1. maj arrangement i Swazilands største by, Manzini. Tilråb der i øvrigt blev gentaget af mange af de 7.000 andre deltagere. De nægter begge at deres handlinger er udtryk for terrorisme.

Amnesty International har kaldt Swazilands terrorlov for ”undertrykkende”, og beskriver i en rapport hvordan dens meget generelle sprogbrug bruges til at ”tilbageholde og slæbe politiske aktivister for retten”.

Swaziland er Afrikas sidste enevældige kongedømme, et land hvor kongen udpeger premiereministeren, regeringen, og en stor del af politikerne, hvor premiereministeren udtaler at fagforeningsledere skal ”kvæles” og aktivister tortureres, og hvor to tredjedele af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen på 1 US$ om dagen.

Landets politiske klima er med til at legitimere vold og tortur begået af Swazilands politi og sikkerhedsstyrker. En vold som ikke mindst Maxwell Dlamini har mærket på egen krop. Dlamini blev i 2011 bundet til en bænk, og blev gentagende gange kvalt med en plasticpose til han besvimede. Han var indtil sin arrestation under behandling for posttraumatisk stresssyndrom.

Både Masuku og Dlamini har flere gange været i Danmark for at forsøge at skabe opmærksomhed for deres kamp for demokrati. Masuku mødtes sidste år blandt andet med folketingets formand Mogens Lykketoft, samt borgmestre fra København og Gladsaxe, og overværede bl.a. stemmeafgivning og stemmeoptællingsprocessen under kommunevalget som en del af en studietur arrangeret af Institut for Flerpartidemokrati.

Masuku og Dlamini har desuden haft projektsamarbejder med henholdsvis Enhedslisten og solidaritetsorganisationen Afrika Kontakt gennem en længere årrække.

Skriv under her for at kræve Mario Masuku og Maxwell Dlamini løsladt.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: