Lave er ikke levebrødspolitiker

Det kræver en urokkelig tro på sine idealer at stille op til EU-parlamentsvalget for Folkebevægelsen, når man samtidigt er medlem af Danmarks mest EU-positive parti.

Lave Knud Brochs kontor, på Folkebevægelsen mod EU’s landskontor, ligger lige om hjørnet fra det folketing som han sagtens kunne have været medlem af i en årrække nu. I kontoret ligger både valgfoldere og plakater med hans billede på fra den netop overståede valgkamp til EU-parlamentet.

Men Lave Knud Broch valgte at følge sit politiske hjerte, og afskar i realiteten sig selv fra muligheden for en parlamentarisk karriere for De Radikale allerede før han var fyldt 30.

I 1999 blev Lave Knud Broch afsat som folketingskandidat, fordi han stillede op til Europarlamentsvalget for Folkebevægelsen mod EU samme år, selvom hans lokale partiforening ønskede ham som kandidat, fortæller han mig.

”Dengang blev det en stor sag. Jeg var blevet valgt enstemmigt i min kreds, men i partiforeningen for hovedstaden var der diskussioner om min støtte til Folkebevægelsen, og det endte med at jeg blev afsat som folketingskandidat på grund af en afstemning”.

Man må følge sin overbevisning

Men hans medlemskab af både De Radikale og Folkebevægelsen gør at han kan se sig selv i spejlet uden at skamme sig, siger han. ”Det jeg synes er vigtigt er at man følger sin overbevisning, og hvis jeg ikke var med i Folkebevægelsen kunne jeg ikke støtte Radikale Venstre, fordi partiet er gået så langt i deres støtte af en EU-føderation, og accepterer at EU underminerer folkestyret, miljøet og velfærden, og det globale område. Jeg kan simpelt hen ikke se, at det hænger sammen med den ideologi, der ligger til grund for Radikale Venstre, eller i øvrigt mange af de andre danske partiers ideologier”.

Så Lave Knud Broch – der endte med at få næstflest stemmer for Folkebevægelsen i valget til Europaparlamentet, og blev førstesuppleant for Rina Ronja Kari – har været tro mod sine værdier, til forskel fra mange af hans unge politiker-kollegaer, der synes at betragte politik som en karriere og derfor skifte parti og politisk ståsted som vi andre skifter sokker. Og det selvom han har måttet betale både en politisk og karrieremæssig pris for at stå ved sine holdninger.

Men det at han ikke har vaklet politisk, har samtidigt skabt respekt om hans person. ”Nu er jeg til en vis grad et sort får, men alligevel bliver jeg behandlet positivt af mange radikale både EU-modstandere og tilhængere. Jeg har for eksempel modtaget mange positive tilbagemeldinger i valgkampen, blandt andet bakkes jeg åbent op af et par radikale byrådsmedlemmer og hovedbestyrelsesmedlemmer. Jeg havde også et rigtigt godt debatmøde om flygtninge med bl.a. Kristina Siig, som var kandidat for Radikale Venstre. Vi var enige om alle værdimæssige spørgsmål på flygtningeområdet”.

Og Lave Knud Broch mener at den position, som han trods alt har, forpligter i en større sammenhæng end den danske.

”Jeg drømmer om en bedre verden, men jeg har også råd til det. Jeg er ikke truet på livet, som det sker for politikere i andre lande. Jeg ofrer en karriere, og bliver måske aldrig folketingskandidat igen for De Radikale, men jeg kan stå fast på hvad jeg mener, og jeg kan gøre en forskel. Og egentlig burde vi alle sammen, i vores samfund hvor vi har det så godt, når vi ser uretfærdighed, tænke at det er så lidt vi skal gøre. Vi kan ændre det her, vi kan gøre en forskel, og en del af problemet er den politik EU fører”.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: