Krig eller fred i Vestsahara?

Det første man bemærker, når man ankommer til flygtningelejrene i ørkenen nær Tindouf i sydvest-Algeriet er den ekstreme varme, manglen på vand, og det tørre, ufrugtbare ørkenlandskab. Her har sahawierne boet siden 1975, hvor Marokko invaderede deres hjemland, Afrikas sidste koloni Vestsahara.

Men selvom lejrene ligger midt i ørkenen, har over 150,000 mennesker i de knapt 40 år de har boet her, formået at opbygge noget der ligner et velfungerende samfund.

Forfølgelse af homoseksuelle i Uganda eksploderer pga. anti-homolov

Den 7. marts demonstrerede hundredvis af mennesker foran Ugandas ambassade i København for at protestere imod landets nye anti-homolov, som kriminaliserer homoseksuelle og alle der hjælper eller støtter dem. Denne lov, og dens mulige konsekvenser, var meget omtalt i de danske medier op til og lige efter dens vedtagelse.

Men nu hvor loven har været vedtaget i nogle måneder, er det ligeså vigtigt at se på de mange negative konsekvenser den har haft for Ugandas homoseksuelle og transpersoner.

Sexual Minorities in Uganda (SMUG) udgav i maj en rapport, der dokumenterer en ”markant stigning i tilfælde af chikane og mishandling” af LGBT-personer (lesbiske, bøsser, biseksuelle, og transseksuelle) i Uganda, ”som følge af loven”.

Der findes guld i Gladsaxes daginstitutioner

Forleden blev jeg rigtigt glad, da jeg gik ned for at hente min 3-årige dreng i hans børnehave i Søborg. Han stod med et stort smil og en skovl, og gravede et hul ude på legepladsen sammen med en 4-5 andre børn.

”Jeg graver efter guld”, sagde han.

En af pædagogerne forklarede, at det var meningen at de skulle begrave noget dér, og at et var en del af processen at børnene var med til at grave hullet. De havde været i gang i flere timer, med stor entusiasme, fik jeg at vide.

Turen går til Auserd

En rolig, smuk og mørk himmel med en million funklende stjerner og en stor halvmåne. Solen står hurtigt op, til lyden af muezzinen der kalder til bøn og galende haner. Morgenen er kølig, ligesom det finkornede sand der kærtegner mine fødder, men den afløses hurtigt af en tør, næsten kvælende varme.

Det lyder måske som en beskrivelse af et tropisk paradis fra en novelle eller turistbrochure, men jeg er i flygtningelejren Auserd, som ligger en times kørsel gennem ørkenen fra provinsbyen Tindouf i det sydvestlige Algeriet. Eller i det som de lokale kalder ”djævelens have”.

Amnesty sætter fokus på tortur i Vestsahara

I en ny kampagne, ved navn Stop Tortur, sætter Amnesty International fokus på hvad man kalder ”fem af verdens værste torturnationer” i forbindelse med 30-året for vedtagelsen af FN’s torturkonvention. Ikke mindst fordi brugen af tortur er stigende, forklarer Amnesty International.

En af disse ”værste torturnationer” er Marokko, herunder det af Marokko besatte Vestsahara.

Om at være ung studerende i ørkenen

Du er ung. Enten studerende, eller du har allerede færdiggjort en videregående uddannelse. Men dine chancer for at få et betalende job er stort set lig nul, selv om du gerne vil bruge din uddannelse både for at være med til at udvikle dit samfund, og for din egen skyld.

Dette er ikke en dystopisk fredtidsvision for Danmark, Spanien eller et andet land. Dette er realiteterne for alle unge mennesker i flygtningelejrene i ørkenen nær Tinfouf i sydvest-Algeriet, der huser over 150,000 mennesker.

Mange af de unges menneskers forældre, saharawierne, flygtede fra hjemlandet Vestsahara

At være journalist i en flygtningelejr i ørkenen

”Nogen gange befinder man sig i en situation, hvor behovet skaber sin egen løsning”, fortæller Salek Muftah. ”Jeg er journalist på grund af vores situation, på grund af omstændighederne”.

For Salek Muftah er omstændighederne, at han og over 150,000 af hans landsmænd, saharawierne, bor i en flygtningelejr i ørkenen nær byen Tindouf i det sydvestlige Algeriet.

Salek Muftah er direktør og journalist for Sahara Press Service, et slags nyhedsbureau for saharawierne, der stammer fra Afrikas sidste koloni, Vestsahara,

Kvinderne administrerer flygtningelejre i ørkenen

Saharawi-kvinder, der stammer fra Afrikas sidste koloni, Vestsahara, betragtes af mange som både frigjorte og selvstændige. Mange af disse kvinder lever i flygtningelejre i ørkenen, nær Tindouf i Vestsaharas naboland Algeriet, fordi de eller deres forældre måtte flygte fra den marokkanske invasion og bombardement af deres land i 1975.

Her har kvinderne blandt andet har spillet en fremtrædende rolle i det administrative arbejde i at få opbygget lejrene til funktionelle og proto-demokratiske samfund, og eksempelvis har flere kvinder ministerposter i Vestsaharas eksilregering, og en tredjedel af medlemmerne af parlamentet er kvinder.

Saida’a bor i en flygtningelejr

En morgen leger jeg med naboens søn, Saida’a, på næsten to. Han kan ikke tale så meget endnu, andet end nogle få ord, men vi leger alligevel fint sammen. Vi leger en titte-bøh-leg og griner. Vi giver hinanden sten fra gården udenfor huset, bygger med dem, og jeg jonglerer med tre af dem og får endnu et smil. Vi går ”umba”, hvor jeg går rundt med hans fødder på mine fødder, som en slags pingvin-far med sin unge, og siger umba-umba-uh. Han er fascineret af min taske, som har et billede af en haj på.

Dette kunne sagtens have været min egen søn på tre år som jeg legede med, men jeg er i en af flygtningelejrene i ørkenen i sydvest-Algeriet uden for Tindouf,

Lær at læse i en flygtningelejr i ørkenen

I Danmark er skolen efter sigende, og ifølge PISAs statistikfortolkning af eleverne, i relativt forfald. I flygtningelejrene i Sahara-ørkenen nær Tindouf i Algeriet, hvor over 150.000 flygtninge fra Afrikas sidste koloni, Vestsahara, bor, har de derimod stor succes med deres uddannelse under noget andre forhold.

Læsefærdighederne er eksempelvis forbedret i en utrolig grad. I 1975, da Saharawierne ankom til lejrene efter en tur til fods på hundredevis af kilometer gennem ørkenen, flygtende fra de marokkanske bombardamenter og invasionsstyrker, kunne 5% af befolkningen læse. I dag kan over 90% læse, hvilket er langt over gennemsnittet for regionen.