Anklaget for terrorisme for at bære en T-shirt

PUDEMO t-shirtsSyv medlemmer af People’s United Democratic Movement (PUDEMO), et parti i det lille enevældige kongedømme Swaziland hvor partivirksomhed er forbudt, skal tilbringe yderligere syv dage I fængsel. De er anklaget for at bære en T-shirt med partiets logo på til en retssag imod en redaktør og en menneskerettighedsadvokat, der er anklaget for at have kritiseret landets højesteretsdommer.

De syv PUDEMO-medlemmer, heriblandt PUDEMO’s generalsekretær Mlungisi Makhanya, blev arresteret i sidste uge. De er anklaget under Swaziland’s Suppression of Terrorism Act, der definerer terrorisme som enhver handling der ”er til fare for den nationale sikkerhed”. PUDEMO, der kæmper med fredelige midler for et demokratisk Swaziland, betragtes ifølge denne lov for en terroristorganisation.

De anklagede risikerer lange fængselsstraffe på op til 15 år, eller hvad der skete for PUDEMO-medlem Sipho Jele i 2010. Han blev fundet hængt i sin celle, dagen efter han var blevet arresteret for netop at have båret en PUDEMO-T-shirt. Ifølge politiet havde han hængt sig selv, men flere uregelmæssigheder i forløbet efter hans død peger ifølge PUDEMO på at han blev myrdet.

Arrestationerne er blevet fordømt af blandt andre det sydafrikanske fagforeningsforbund, COSATU, der i en pressemeddelelse beskrev Swaziland som ”et stort national fængsel”.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: