Arbejdsløse på glatis i det kulturelt fastfrossede middelklasse-Danmark

Mennesker har tilsyneladende brug for at spejle sig i noget der ”ikke er mig, ”ikke er os”, for at finde sit eget jeg, sit eget personlige, kulturelle, eller nationale identitet.

Men i vor tids (middelklasse-) Danmark, er denne spejlen i høj grad blevet en selv-promoverende afgrænsning af den gode borger, det gode jeg, set i forhold til dem der påstås at ligge samfundet til last.

Under den borgerlige Fogh-regering, med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag, spejlede ”jeg’et” sig i den såkaldte ”fremmede indvandrer”, der tillagdes et negativt og ensartet kulturelt væsen, i forhold til danskernes påståede ”alsidige”, ”individualistiske”, og ”gode” danske kultur.

Den nuværende Socialdemokratisk-ledede regering, med Mette Frederiksen i spidsen, bruger derimod de ”uproduktive”, de arbejdsløse, ”taberne” som spejl for den ”gode”, hårdtarbejdende, storforbrugende danske borger. Den enkelte definerer nemlig i høj grad sig selv, og sin ”nytteværdi”, ud fra sit arbejde og sin mulighed for at storforbruge på baggrund af dette arbejde.

Der stilles derimod ikke spørgsmålstegn ved baggrunden for den enkeltes arbejdsløshed, eller om man kunne løse problemet på anden måde end at presse den arbejdsløse til at tage en arbejde der ofte ikke findes i den virkelige verden udenfor Christiansborg, ved hjælp af vedvarede ”reformer” af beskæftigelsespolitikken, der virker til stadighed mere ydmygende og marginaliserende på den arbejdsløse, og afskrækkende for dem som ikke er det.

Og mange af journalisterne og medierne, som man burde kunne formode er til for at gøre os mere oplyste, stiller ikke for alvor spørgsmålstegn ved dette. Måske fordi de styres af krav om oplagstal og indtjening, hvorved det journalistiske oplysingsprincip og nyhedsformidlingen i stigende grad ender med at tale (middelklasse-) læseren efter munden, i stigende grad ender med at tale til deres fordomme? (Måske også fordi de selv er en del af gruppen af ”bedsteborgere” jeg taler om).

Den samme tendens synes i øvrigt at gælde for en stor del af vores tids politikere i vores parlamentariske demokrati. Målet er at blive genvalgt, og midlet er at tale Hr. og Fru hårdtarbejdende, storforbrugende vælger i middelklasse-Danmark efter munden. (Måske også fordi mange yngre politikere ingen reel arbejdserfaring udenfor det politiske liv har).

De må ikke kritiseres eller lægges til last for noget, og der stilles ikke spørgsmålstegn ved deres i mange henseender umådeholdige levevis eller konsekvenserne heraf (hverken konsekvenserne internt i Danmark, eller mere bredt i forhold til resten af verden eller klimaet).

I diskussionen om folkeskolen kræves der eksempelvis mere og mere af lærerne, men intet af forældrene. Og i diskussionen om de arbejdsløse kræver man, at de arbejdsløse kæmper om de samme få jobs, uden at man end overvejer mere realistiske tiltag, der ville være hensigtsmæssige for såvel den arbejdsløse som den hårdarbejdende, såsom en højere grad af arbejdsdeling igennem eksempelvis at flere arbejdede på deltid.

Alt sammen et tydeligt tegn på at ingen, der selv på overfladisk vis mener at de drager nytte heraf og har deres på det tørre, for alvor tør stille spørgsmålstegn ved beskæftigelsespolitikken eller den ideologi der ligger bag. Sådan bare den mindste smule.

Et tegn på, at borgerens opfattelse af sit jeg, sin kultur, sin nationalitet, ender i en fastfrosset karikatur, på trods af at al erfaring viser med al tydelighed, at jeg’et, kulturen, og nationaliteten (som vel oftest er en art fastfrosset kultur i sig selv) udvikler og forbedrer sig, ved at overskride sine egne grænser. Udvikler og forbedrer sig, ved at man i højere grad omfavner det anderledes i stedet for at støde det fra sig.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: