Højesteretsdommer kører personlig vendetta i Swaziland

En menneskerettighedsadvokat og redaktøren for Swazilands eneste uafhængige politiske magasin blev tirsdag tilbageholdt og anklaget for foragt for retten – for at have skrevet artikler der kritiserede landets retssystem og landets højesteretsdommer.

Det er mere eller mindre almindelig praksis i Swaziland at retsforfølge enhver der åbent stiller spørgsmålstegn ved landets enevældige monarki.

Thulani Maseko har igennem flere år samarbejdet med Afrika Kontakt, og er en af landets dygtigste advokater der mange gange har forsvaret medlemmer af landets demokratibevægelse og fagbevægelse. Bheki Makhubu er redaktør på landets eneste uafhængige politiske magasin.

Stik imod landets love og al retspraksis blev de to afhørt af højesteretsdommeren på dennes kontor, uden at deres advokater var til stede, og uden at de fik mulighed for at forsvare sig eller søge om kaution.

Bheki Makhubu havde blandt andet skrevet i sin artikel, at ”dommer Ramondibedi synes at se det som sit livs vigtigste opgave, at tyrannisere sine underordnede for at konsolidere sin egen magt”.

Thulani Maseko havde skrevet i sin artikel, at ”højtstående embedsmænd i Swaziland synes at være hævet over loven, ifølge almindelige mennesker som selv bliver stillet til ansvar for deres handlinger i landets retssystem”. Han har tidligere opfordret højesteretsdommeren til at trække sig, en udtalelse som dog ikke er en del af anklageskriftet.

Maseko skulle have ledet en delegation på mandag, der skulle observere en appelsag i Lesotho imod netop højesteretsdommer Michael Ramodibedi. Sidstnævnte stammer fra Lesotho, hvor han indtil for nyligt også var dommer. Han er anklaget for bedrageri og uredelighed, og er blevet suspenderet af landets præsident.

At Ramodibedi stadigvæk er højesteretsdommer i Swaziland, er desuden i strid med paragraf 157 i landets forfatning fra 2005, der udtrykkeligt specificerer, at udenlandske statsborgere ikke kan bestride embedet som højesteretsdommer efter 2012.

Tilbageholdelsen og anklagerne er allerede blevet skarpt kritiseret af mange organisationer.  Amnesty International skriver i en pressemeddelelse, at de betragter Maseko og Makhubu som samvittighedsfanger, de kalder tilbageholdelsen og anklagerne ”ulovlige”, ”vilkårlige” og ”chokerende”, og de mener at højesteretsdommeren udviser ”hævngerrighed” fordi han selv har en interesse i at lukke munden på dem.

Den amerikanske almennyttige organisation, Committee to Protect Journalists, skriver i en udtalelse, at arrestationerne ”er en hån imod Swazilands forfatning”, der i princippet garanterer ytringsfrihed. I praksis retsforfølges dem der vover at kritisere landets regime, herunder især kongen, dog rutinemæssigt.

Southern Africa Human Rights Defenders Network skriver i en pressemeddelelse, at de er ”alarmerede over den alvorlige forværring af menneskerettighedssituationen i landet” som denne sag er et eksempel på, og at de kræver Maseko og Makhubu løsladt øjeblikkeligt.

Og Thulani Masekos kollegaer i International Commission of Jurists, SADC Lawyers’ Association, og Southern African Litigation Centre har også alle kraftigt fordømt anholdelsen og anklagerne imod ham og Bheki Makhubu.

Op imod tretusinde repræsentanter fra Swazilands demokratibevægelse og andre organisationer, samt sympatisører, forventes at møde op til retssagen der starter på tirsdag, ifølge den lokale avis Swazi Observer, der som meget andet i Swaziland – herunder retssystemet, det politiske system og meget af landets økonomi – kontrolleres af landets enevældige konge Mswati III.

En af dem, Mcolisi Ngcamphalala fra det forbudte politiske parti PUDEMO som selv flere gange har været tilbageholdt, kalder Maseko og Makhubu en ”inspiration” for andre, og arrestationerne af dem for ”et forsøg fra kongen, og en højesteretsdommer som han selv har udnævnt, på yderligere at knægte menneskerettighederne i landet”. Han insisterede dog på at de ikke ville lade sig intimidere.

Swazilands demokratibevægelse og flere internationale organisationer, heriblandt Afrika Kontakt, opfordrer desuden til at man sender en mail til landets premiereminister, hvor man kræver Thulani Maseko og Bheki Makhubu løsladt (se mailadresser og forslag til brev nedenfor denne artikel).

Swaziland er et af verdens mest ulige lande. Landet har verdens højeste antal HIV-smittede per capita, og cirka to tredjedele af befolkningen overlever for under en dollar om dagen, mange af disse på sultegrænsen.

Send protestbrev til Swazilands premiereminister nedenfor og/eller underskriv petition her.

Brev til Swazilands premiereminister:

To: Prime Minister Barnabas Sibusiso Dlamini,

I am writing you to protest the illegal detention of Thulani Maseko and the violation of his right to freedom of speech that this entails.

As a lawyer and Swazi citizen, and with the protection and freedoms that both the many international human rights treaties that Swaziland has ratified and Swaziland’s constitution gives him, including not least freedom of speech, he has the right to express his opinion freely.

I therefore call upon you to unconditionally release Thulani Maseko.

I am not alone in this request. Many organisations and individuals have already condemned Thulani’s detaining and the charges against him as being unfounded and in violation of his human rights, including Amnesty International, Freedom House, Africa Contact (Denmark), Botswana Centre for Human Rights, the International Trade Union Confederation, Media Institute of Southern Africa, and an array of organisations in Swaziland itself.

Thulani’s case is unfortunately not an isolated one when it comes to the violation of freedom of speech in Swaziland, and I therefore also call upon you to ensure that §157 of Swaziland’s constitution is upheld for all citizens of Swaziland, including legal representatives and the press, and that no Swazi is detained for exercising this right in the future.

Sincerely,


Sendes til:
Prime Minister Barnabas Sibusiso Dlamini: kunenejabu@gov.sz
Cc:
Minister – Winnie Magagula winniekn@realnet.co.sz
Private Secretary – Nomathemba Hlophe HlopheN3@gov.sz
Commissioner of Labour – Khabo Dlamini dlaminikhabo@yahoo.com

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: