Swaziland: PUDEMOs kongres viser vejen frem

Enhedslistens partner i Swaziland, det forbudte politiske parti People’s United Democratic Front (PUDEMO), afholdt deres årlige kongres i weekenden den 21.-23. februar. Under kongressen skulle man blandt andet vælge en ny ledelse, diskutere organisationens strategi for at sikre flerpartidemokrati og social retfærdighed i Afrikas sidste enevældige monarki, samt debattere og opdatere organisationens politikker til efter at dette er opnået.

Kongressen genvalgte præsidenten Mario Masuku, men valgte flere nye ind i ledelsen, herunder en ny vicepræsident, den tidligere vicepræsident for PUDEMOs ungdomsorganisation SWAYOCO, Borman Tsela, og en ny generalsekretær, Mlungisi Makhanya, som tidligere har fungeret som blandt andet kasserer og senest politisk kommissær i PUDEMO. Linus Mavimbela, der ligesom Mario Masuku og flere andre PUDEMO-medlemmer har været i Danmark på et projektbesøg hos Enhedslisten, blev ny kasserer.

Ifølge projektkoordinatoren på Enhedslistens DIPD-projekt med PUDEMO, Mcolisi Ngcamphalala, bør kongressen lukke for de uenigheder der har været op til kongressen. ”Organisationens medlemmer bør støtte op om den nye ledelse, forsvare den når den er under angreb, og kritisere den konstruktivt hvis tingene ikke går som ønsket. Alle bør arbejde sammen for at besejre vores undertrykkere”.

Strategien til at gøre dette var klar, for som det blev konkluderet på kongressen, er dette ”et afgørende øjeblik” for demokratibevægelsen i Swaziland.

I Swazilands semifeudale Tinkhundla-system, hvor kong Mswati III kontrollerer den politiske proces, medierne, og jorden, bruges kulturel indoktrinering, vennetjenester, korruption, og systematisk marginalisering af grupper som arbejdere, fattige i landområderne, samt kvinder, til at holde befolkningen passiviseret.

Men der er tegn på, at befolkningen ikke vil finde sig i dette længere. Ikke mindst fordi det bliver mere og mere tydeligt, at Tinkundla-systemet har en iboende ineffektivitet og korrumperende effekt, der gør at uligheden og fattigdommen for flertallet af Swazier øges, og at regimet bliver mere og mere militariseret, undertrykkende og brutalt, mens Swazilands (royale) elite fortsætter med at leve et afskærmet og ekstravagant liv.

Bevisliggørelsen af befolkningen er ikke mindst PUDEMOs fortjeneste (sammen med civilsamfundet og fagforeningerne), mener man selv, men demokratibevægelsen som helhed må øge sin kapacitet ved blandt andet i højere grad at stå sammen, samt at forbedre sine strategier og politikker, for både at stå stærkere i kampen mod regimet, og at være et troværdigt alternativ til regimet for et flertal af befolkningen. Dette skal blandt andet gøres, ved at fokusere på konkrete emner og områder, som ligger befolkningen på sinde.

Det er nemlig bestemt ikke uden omkostninger aktivt at støtte PUDEMO, ikke mindst hvis man er fattig. Man risikerer at blive smidt ud fra sit hus eller Tinkhundla-område, fyret fra sit job eller smidt ud af sin uddannelse, eller simpelt hen blive forbigået til enhver form for offentlig stilling.

I PUDEMOs nye strategier forsøger man at nå frem til, hvordan man kunne bruge dette momentum til et egentligt gennembrud. Man fremhæver her, at intensivering af partiets internationale arbejde, en bedre mobilisering af befolkningen via politisk uddannelse og kampagnearbejde, samt gode ledere der er rodfæstet i masserne er essentielle dele af dette gennembrud.

”Hvis ikke masserne er en central drivkraft, bliver kampen kapret at en elitær minoritet, der hævder at handle for masserne eller på deres vegne uden deres mandat”, står der blandt andet i et nyt strategidokument der blev præsenteret på kongressen. “PUDEMO vægter og prioriterer derfor massernes konstante og aktive medvirken i kampen, hvorfor vi betragter kampagnevirksomhed og masseaktioner som essentielle dele af kampen”.

Og denne inklusion af masserne skal fortsætte efter landet er demokratiseret, siger man videre. ”Det handler ikke blot om at ændre ansigterne på magthaverne, men om fundamentale ændringer i opbygningen af samfundet. Det handler om reel og meningsfuld magtoverførsel til befolkningen, inklusiv demokratiseringen af ejerskab og magtforholdene i samfundet”.

Og det handler også om at PUDEMO selv skal være en slags demokratisk eksempel for såvel egne medlemmer som befolkningen som helhed. ”Vi skal fungere som et slags værksted eller workshop for demokrati og folkemagt. I organisationen skal folket udvikle og opleve demokrati og lederskab, samtidigt med at de tager del i den daglige drift af den”.

Helt konkret vil PUDEMO, blandt andet:
–    Sikre politisk pluralisme og et uafhængigt civilsamfund, ved at delagtiggøre alle borgere i den politiske, økonomiske, og kulturelle proces
–    Føre en økonomisk politik, der er drevet af såvel staten som den private sektor (igennem blandt andet udenlandske investeringer), men som skal omstruktureres så den er til gavn for alle
–    Bruge statsapparatet til at reducere social og økonomisk ulighed, blandt andet ved en omfordeling af jorden og øget offentlig ejerskab og demokratisering af økonomien (blandt andet ved at begrænse udenlandske opkøb af små og mellemstore virksomheder)
–    Bekæmpe korruption på regeringsniveau, såvel som i både den offentlige og den private sektor
–    Sikre hjemmemarkedet imod dumping ved hjælp af tariffer og subsidier, samt at handelspolitikken generelt føres i landets og borgernes interesse
–    Sikre gratis folkeskoleuddannelse, tilskud til videre uddannelse for mindrebemidlede, og gratis sundhedspleje til alle
–    Sikre retten til husly, samt opgradere eksisterende bebyggelser, så disse (på sigt) har adgang til rent drikkevand, elektricitet, klinikker, og skoler
–    Sikre et større indtægtsgrundlag for Swazilands økonomi, gennem bl.a. lån eller donationer fra det internationale samfund og det private erhvervsliv, investeringer, nationalisering af Tibiyo (et firma ejet af kongen, der ejer diverse firmaer, samt har aktier i mange flere), rationaliseringer af regeringsudgifter
–    Respektere alle rettigheder, i de traktater som Swaziland har underskrevet, herunder sikre foreningsfrihed og den frie forhandlingsret

Kampen for frihed og retfærdighed kan dog ikke vindes udelukkende i Swaziland, hverken før eller efter man har fået demokrati, konkluderede man på kongressen, da det nuværende system blev skabt og fortsættes i samarbejde med imperialistiske kræfter. Frihedskampen er derfor også et spørgsmål om retfærdighed, herunder ikke mindst kampen mod ulighed og global opvarmning i en international sammenhæng, hvor ingen kampe kan ses isoleret fra, og om international solidaritet, hvilket er hvor blandt andet partnerskabet med Enhedslisten kommer ind.

Målet med Enhedslistens projekt med PUDEMO, ”Strengthening the capacity of PUDEMO Swaziland”, er at styrke PUDEMO’s kapacitet til at kunne blive en mere synlig og troværdig politisk kraft i og uden for Swaziland, samt at sikre samhørigheden i partiet. Dette gøres blandt andet, ved at PUDEMO’s organisation og evne til massemobilisering forbedres, konkretiseres, og  at partiets politiske program udvikles, samt at de de interne og eksterne kommunikationslinjer forbedres.
Men målet med projektet er ligeledes en ligeværdig erfaringsudveksling med Enhedslisten, som PUDEMO har haft mere eller mindre uformel kontakt med i en årrække. Igennem projektet skulle Enhedslistens medlemmer gerne blive informeret om hvordan en frihedskamp i et udviklingsland som Swaziland fungerer, også for mere generelt at kunne underbygge partiets internationalistiske linje med konkret og praktisk viden fra den virkelige verden.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: