Ny EU-aftale underminerer Menneskerettigheder i det besatte Vestsahara

I dag – på EU’s dag for menneskerettigheder – besluttede Europarlamentet at stemme en ny fiskeriaftale mellem EU og Marokko igennem. En aftale der, ved at inkludere kysten ud for det af Marokko besatte Vestsahara, er både i strid med international lov og med til at underminere menneskerettighedssituationen i landet.

”Det er en sørgelig dag for kampen for international fred og menneskerettigheder. Dagens beslutning I EU-Parlamentet er et slag i ansigtet på Saharawierne og alle, der kæmper for et frit Vestsahara”, udtaler Mads Barbesgaard, Politisk formand i Afrika Kontakt.

”Al EU’s snak om kampen for menneskerettigheder har i dag vist sig at være ren overflade. Men i ånden af netop afdød Mandela, lader vi os ikke slå ud og forsætter kampen imod undertrykkelse og for et frit Vestsahara”.

204 Europaparlamentarikere stemte imod fiskeriaftalen, 310 stemte for, og 49 undlod at stemme.

Det har ellers ikke skortet på opfordringer til at stemme imod, ikke mindst fra dem som det hele burde handle om, nemlig Vestsaharas oprindelige befolkning, Saharawierne, som ifølge international lov skal godtage og drage nytte af enhver udnyttelse af deres resurser, hvilket ikke er tilfældet med fiskeriaftalen.

De er i stigende grad frustrerede med at EU handler mere og mere med Marokko, og dermed er med til at blåstemple og forlænge koloniseringen af deres land, hvilket store demonstrationer i Vestsaharas hovedstad, El Aaiun, imod fiskeriaftalen i sidste weekend vidner om. Mere end 20 demonstranter blev såret af det Marokkanske politi.

Se hvordan MEP’erne stemte her.

2 Responses to Ny EU-aftale underminerer Menneskerettigheder i det besatte Vestsahara

  1. KULWA MARTINE says:

    I don`t understand this language, can you use English and Swahili?

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: