Swazier på besøg under kommunalvalg

”I mit land, Swaziland, kan de lokale myndigheder ikke implementere deres egne politikker, fordi kongen kontrollerer alt. Under kommunalvalget i Danmark, derimod, så vi hvordan valgprocessen er velorganiseret og gennemsigtig, og hvordan politikerne er ansvarlige overfor befolkningen”, fortæller Mario Masuku.

Han er præsident for det forbudte People’s United Democratic Movement (PUDEMO), som er det største parti i det lille enevældige monarki Swaziland, og han besøgte sammen med organisationssekretæren Wonder Mkhonta Danmark i denne uge, for bl.a. at følge kommunalvalget.

PUDEMO er Enhedslistens partnere gennem det danske Institut for Flerpartisamarbejde (DIPD) – et parti, der fredeligt søger at demokratisere det korrupte og ludfattige Swaziland, hvor den enevældige kong Mswati III regerer med en jernhånd, og betragter alle der for alvor trodser ham som terrorister.

Mario Masuku og Wonder Mkhonta var i Gladsaxe på selve valgdagen, hvor de talte med Gladsaxes Socialdemokratiske borgmester Karin Søjberg Holst og medlem af byrådet og spidskandidat for Enhedslisten Trine Henriksen om politikker-ansvar og hvordan valgprocessen i kommunevalget fungerer, ligesom de fulgte valgdagen ved flere valgsteder, under stemmeoptællingen, og ved valgfesten på rådhuset.

Og Masuku var tydeligt imponeret over hvordan valget og valgsystemet fungerede. ”Vælgerne i Gladsaxes respekt for valgprocessen var tydelig, fordi de er velinformerede om valgprocessen, fordi de har adgang til politikkerne, og fordi medierne er frie”, fortalte han. ”Men vi kan ikke bare copy-paste alt fra det danske politiske system, for jeres system er stærkt på grund af jeres velfærdssystem, og fordi folk har tiltro til systemet”.

Alt i alt synes de to Swazier, at deres besøg var en lærerig oplevelse, både for dem selv og for Enhedslisten, der igennem projektsamarbejdet med PUDEMO får et konkret indblik i, hvordan kampen for demokrati og retfærdighed føres i det enogtyvende århundrede.

Og Wonder Mkhonta havde følgende råd til begge partier. ”Enhedslisten og PUDEMO må begge sørge for ikke at lave de samme fejl som de andre partier. Hvis vi flytter os politisk set mod højre, svigter vi vores befolkninger. Vi må ikke tabe det store billede af syne”.

Se film om PUDEMOs og de andre DIPD-inviteredes besøg her.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: