Kender fattigdom til landegrænser?

Et af hovedmålene, nu og i fremtiden, i dansk udviklingsbistand er rettighedsbaseret udvikling.  ”Bistanden skal i højere grad være rettighedsbaseret”, står der i regeringsgrundlaget. ”Rettighedsbaseret udvikling sætter det enkelte menneske i centrum af udviklingssamarbejdet og tager afsæt i de grundlæggende årsager til fattigdom”, skriver regeringen i deres udviklingspolitiske prioriteringer.

Sætter det enkelte menneske i centrum. Altså at rettigheder naturligt nok knytter sig til mennesker, og ikke til landegrænser. Tyg lige lidt på den, og overvej så lige Danidas eneste målestok for hvorvidt mennesker kan modtage bistand fra Danmark: at deres lands Bruttonationalindkomst (BNI) er under et bestemt niveau.

Giver det mening, at vi ikke kan give bistand til de hundrede af millioner af fattige mennesker, som bor i lande med en BNI over den grænse som Danida fastlægger? Det var måske mindre uproblematisk for 25 år siden, hvor langt de fleste af verdens fattige reelt levede i lavindkomstlande, men i dag bor under en tredjedel af verdens fattige her.

Mange af disse fattige mennesker, har ingen eller meget lidt indflydelse har på deres egen, og deres eventuelt udemokratiske lands, socioøkonomiske situation. Men de kan ikke modtage bistand fra Danmark under de nuværende regler, fordi de tilfældigvis bor i et land, hvor nogle få rige mennesker hiver gennemsnitsbruttonationalindkomsten op over et mere eller mindre arbitrært tal.

For uanset landets BNI, vil løsningen på fattigdomsproblemet i landet altid grad handle om omfordeling. Omfordeling fra Nord til Syd, ja, men også omfordeling internt i landet. Og en sådan omfordeling sker altså kun (såfremt den ikke er sket i forvejen) såfremt et stærkt civilsamfund kræver dette.

I Afrika Kontakt arbejder vi netop rettighedsbaseret med projekter, der søger at kapacitetsopbygge civilsamfundsorganisationer, så de kan på vegne af befolkningen kan kræve deres ret til et anstændigt liv.

Vi har blandt andet arbejdet mange år i Sydafrika, hvor der, selvom der stadigvæk i høj grad er brug for støtte fra organisationer som Afrika Kontakt, nu lukkes for bistanden fra Danmark. Sydafrika er i øvrigt et af verdens allermest ulige lande, med millioner af ekstremt fattige mennesker.

Og vi har arbejdet mange år i nabolandet, Swaziland, hvor to tredjedele af befolkningen overlever for under en dollar om dagen, mange på fødevarehjælp.

Her var bistanden ved at ryge, da de estimater som Verdensbanken bruger for Swaziland (og adskillige andre lande, og som Danida baserer sin BNI-grænse på) lå over det tilladte. Som et andet absurdteater, var BNI-tallene for Swaziland dog lige pludselig under grænsen igen, endda med tilbagevirkende kraft, og vores partnerorganisationer slap med skrækken.

Om man burde individualisere bistanden, så den går på det enkelte menneske eller i det mindste det enkelte område, eller om man burde gøre måden at måle om hvorvidt et lands indbyggere har behov for bistand mindre endimensionel, ved eksempelvis at bruge flere parametre for hvordan man definerer fattigdom, er i hvert fald en diskussion værd.

Deltag i denne diskussion her eller i konferencen “Grænder for Bistand”, den 20. november.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: