Marokko tæver igen løs på demonstranter i det besatte Vestsahara

EU’s medlemslande er i fuld gang med at stemme om en fornyelse af fiskeriaftalen mellem EU og Marokko, der ulovligt vil tillade fiskere fra EU at fiske ud for Afrikas sidste koloni, det af Marokko besatte Vestsahara – en aftale der ifølge Marokkanerne selv har været med til at blåstemple deres brutale kolonisering.

Danmark har allerede stemt imod. Men de lande der endnu ikke har stemt har inden for de sidste par dage fået et konkret og skræmmende bevis for, hvordan Marokko mener de uden nævneværdig handling fra EU kan behandle Vestsaharas oprindelige befolkning, Saharawierne, i det besatte Vestsahara. Et land som man har koloniseret siden 1975.

Under fredelige demonstrationer imod besættelsesmagten Marokko i weekenden i Vestsaharas hovedstad El Aaiun (Laayoune), brugte politiet blandt andet tæv og stenkast for at stoppe demonstranterne, ifølge blandt andet Middle East Online og EIN News.

Efter mørkets frembrud slukkede man for elektriciteten i de boligkvarterer hvor demonstrationerne havde fundet sted, hvorefter man systematisk smadrede folks huse og ejendele i området og tævede mange af beboerne.

Ifølge Hamoud Iguilid fra Marokkos institut for menneskerettigheder, AMDH, blev ”snesevis” af mennesker skadet. Andre rapporterer om at over hundrede mennesker blev mere eller mindre alvorligt skadet, heriblandt kvinder og børn.

Der arrangeres et stigende antal sådanne demonstrationer i Vestsahara, for at kræve den folkeafstemning om Vestsaharas tilhørsforhold som FN har lovet Saharawierne i årtier, samt for at kræve respekt for menneskerettighederne og et stop for den ulovlige udplyndring af Vestsaharas resurser, som fiskeriaftalen er en del af.

Disse demonstrationer er et bevis for den frustration og vrede som mange Saharawier føler overfor besættelsesmagten Marokko. Den største siden besættelsen af Vestsahara fandt sted i maj i år, hvor tusinder af Saharawier deltog, og blev ligesom demonstrationen i weekenden brutalt undertrykt.

Marokkos hårdhændede behandling af Saharawierne og besættelsen generelt fordømmes fra stort set alle sider. ”Sikkerhedsstyrker [i Vestsahara] bruger overdreven magt imod demonstranter”, skriver Amnesty International i deres seneste årsrapport, hvor man også beskriver en omfattende brug af tortur og diskrimination imod Saharawierne.

Ifølge Saharawierne selv burde Marokkos handlinger føre til handling fra det internationale samfund, og ikke mindst EU. ”Det internationale samfund må fortælle Marokko at nu er det nok”, siger Abba Malainin, som er Vestsaharas befrielsesfront Polisarios repræsentant i Danmark.

”Marokkos seneste menneskerettighedsovertrædelser underminerer FN’s forsøg på fredeligt at løse Vestsaharakonflikten. FN’s Sikkerhedsråd bør derfor hurtigst muligt give MINURSO [FN’s mission i Vestsahara] mandat til at rapportere om menneskerettighedsovertrædelser i det besatte Vestsahara”.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: