Swazilands politi knuser demokratimarch

Så er den gal igen i det lille enevældige monarki, Swaziland. Landets demokratibevægelses aktionsuge – det årlige ”Global Week of Action” – er igen i år blevet stoppet med vold og magt af landets politistyrker.

Ifølge rapporter fra People’s United Democratic Movement (PUDEMO), landets største politiske bevægelse, blev lederne af demokratibevægelsen – herunder PUDEMOs præsident Mario Masuku, og fagbevægelsen TUCOSWAs generalsekretær Vincent Ncongwane – i dag torsdag tilbageholdt og/eller sat under husarrest. Flere af demokratibevægelsens organisationer fik deres kontorer ransaget.

Mange andre Swazier blev ligeledes afskåret fra at deltage af politiet. Hundredevis af studerende blev således lukket inde på deres uddannelsessteder, mange andre blev tvunget af vejen i deres køretøjer og tilbageholdt. Og mange almindelige Swazier blev hevet ud af busser, visiteret, og tilbageholdt af politiet.

Demokratibevægelsen havde arrangeret en march, der skulle ende med at tusindvis af demonstranter afleverede andragender til flere ministerier der blandt andet kræver demokrati, en økonomi der tilgodeser befolkningen og ikke en lille Royal elite, og jordreformer der sikrer at befolkningen få råderet over den jord som landets enevældige konge har fuld råderet over.

Aktionsugen er arrangeret af blandt andet PUDEMO, og består af et væld af aktiviteter, der skal ”øge bevidstheden, uddanne, og mobilisere Swazier og verden, om det presserende behov for flerpartidemokrati i Swaziland”.

Og behovet for demokratisering og social retfærdighed er så afgjort til stede i Swaziland. Det parlamentsvalg der afholdes senere på måneden vil vælge et parlament der reelt ingen magt har. To tredjedele af Swaziland’s befolkning lever for under en dollar om dagen, mange på fødevarehjælp fra FN. Landet har verdens højeste antal HIV-smittede per capita. Og landets politistyrker udviser igen og igen brutal adfærd imod fredelige demonstranter.

I 2010 og 2011 affyrede Swaziland’s politistyrker eksempelvis tåregas og gummikugler imod fredelige demonstranter, og truede, mishandlede, tilbageholdt, og deporterede askillige udenlandske deltagere i Global Week of Action. Jeg var selv blandt de udlændinge der i 2010 blev tævet, truet på livet, tilbageholdt, og deporteret.

I går blev der, ifølge landets eneste uafhængige avis Times of Swaziland, fyret tåregas imod demonstrerende studenter, der også blev tævet med politistave.

Og mange af de udlændinge, der deltager i aktionsugen måtte en tur bag tremmer. Tidligere minister og generalsekretær for Sydafrikas faglige hovedorganisation, COSATU, Jay Naidoo blev tilbageholdt, sammen med alle andre medlemmer af det panel af eksperter, der i morgen ifølge planen blandt andet skulle diskutere faglige rettigheder med lokale arbejdere, i lyset af at fagbevægelsen i Swaziland er forbudt, i strid med folkeretten.

De internationale eksperter blev først frigivet, efter FNs internationale arbejdsorganisation, ILO, og COSATU havde krævet dem løsladt.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: