Udviklingsministeren vil også kritisere de ”store høvdinge”

Udviklingsminister Christian Friis Bach sagde tirsdag, at man også skulle tage opgøret med de ”store høvdinge”, som Marokkos kong Mohammed II, i debatprogrammet Ordet er Dit på Danmarks Radios P1.

Afrika Kontakts Peter Kenworthy havde spurgt Christian Friis Bach, om han også ville kritisere ”de store høvdinge”, efter at udviklingsministeren i flere debatindlæg i den seneste tid havde kritiseret blandt andet høvdingene i de afrikanske traditionelle kulturer.

”Jeg tænker på mænd som kong Mohammed af kolonimagten Marokko, som EU er ved at lave flere handelsaftaler med. Vil han være med til at kritisere dem på samme måde?”, spurgte Peter Kenworthy.

”Og vil Christian Friis Bach handle på denne kritik, og i så fald hvordan. Jeg tænker konkret eksempelvis på den fiskeriaftale, som EU og Marokko er ved at forhandle, og som strider imod international lov, fordi den vil omfatte det af Marokko besatte Vestsahara”.

”Vi kritiserer de store høvdinge, og vi stiller krav”, svarede udviklingsministeren. ”Vi skal være kontante og ærlige i vores dialog på tværs af landegrænser”.

Specifikt i forhold til Vestsahara, sagde han at ”vi stiller også krav til fiskeriaftalen med Marokko. Og vi har haft meget fokus på, at netop lokalsamfundene selv skal kunne have lov til at fiske, selv skal kunne få noget ud af fiskene der svømmer ud for landets kyst, og undgå at det bare er Europæiske eller Japanske eller andre trawlere der støvsuger fiskene, og lokalbefolkningen ikke får noget ud af det”.

Med hensyn til Vestsahara-problematikken generelt, og fiskeriaftalen i særdeleshed, mente Peter Kenworthy dog at der også måtte handling bag ordene. ”Krav er ikke nok, for det har man prøvet i utroligt mange år uden at det har ført noget med sig”, sagde han, og spurgte udviklingsministeren om regeringen havde tænkt sig at stemme imod fiskeriaftalen, ligesom den tidligere regering havde gjort.

”Jamen nu er det ikke mit ansvar, det er fødevareministerens ansvar”, svarede Christian Friis Bach. ”Vi har stillet krav til den fiskeriaftale, og den tidligere fødevareminister var meget kontakt i sine krav til fiskeriaftalen. Det er den linje vi tager, og jeg siger ikke at vi i europæisk politik er perfekte, og vi skal også kunne kritiseres – sådan forandrer man verden. For forandring kræver opgør med de store høvdinge, og det kræver at vi aktivt går ud og siger hvad vi mener”.

Hør hele programmet her og Peter Kenworthys spørgsmål til udviklingsministeren her.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: