Vi tager røven på Afrika

En milliard mennesker lever for under en dollar om dagen, 380 millioner af dem i Afrika. Over 20.000 mennesker dør af sult hver dag, mange af dem i Afrika. Og i mange lande i Afrika og andre steder på jorden styres befolkningerne af meget lidt demokratiske regimer.

For mange af jordens beboere, ikke mindst på det afrikanske kontinent, er verden således et brutalt og uretfærdigt sted at leve. Men behøver det være sådan?

Holdningen hos nogle mennesker er at de fattige selv er skyld i dette. Holdningen hos andre er at vi ikke kan gøre noget ved det, selv om vi gerne ville. Men vi der lever i den rige del af verden, i en historisk enestående grad af luksus, skylder fattige mennesker at hjælpe dem, ikke mindst fordi vores rigdom og deres fattigdom hænger sammen – og fordi vi kan hvis vi vil.

For hvis de multinationale firmaer i vores del af verden eksempelvis betalte skat som de burde, i stedet for ved fiksfakserier som transfer-mispricing at unddrage sig skattebetaling, ville u-landene tilsammen få flere penge ind end de nu får i bistand tilsammen. $124 milliarder bliver de snydt for ifølge den Britiske NGO Oxfam.

Hvis alle de 850 millioner rigeste mennesker i verden gav blot $200 om året, ville det give $171 milliarder, eller cirka det årlige beløb som FN mener der skulle til for at alle lande villet have kunnet  opnå 2015-målene.

Hvis Afrikanske regeringer lod være med at bruge så uforholdsmæssigt mange penge på de våben som de rige lande sælger til dem, og som er med til på en gang at holde gang i kontinentets mange konflikter og stække udviklingen, ville i hvert fald nogle af de $18 milliarder som man bruger på væbnede konflikter kunne bruges mere fornuftigt. Og dette tal ville være mange gange højere, hvis vi regnede på hvad konflikterne kostede Afrika i tabt arbejdsfortjeneste med videre.

Og hvis de rige landes regeringer lod være med at købe råvarer og mineraler af korrupte diktatorer og styrer, og dermed være en væsentlig årsag og incitament til at disse diktatorer og styrer kan blive ved med at undertrykke deres befolkninger, samt overtræde de menneskerettigheder vores regeringer siger vi bekymrer os så meget om, så ville der være mange flere demokratier i Afrika.

Alt dette kan vi kræve af vores politikere og firmaer gør noget ved, i stedet for udelukkende at fokusere på indenrigspolitiske og egocentriske krav når vi stemmer, handler, og demonstrerer.

Men selv om alt dette ville gøre en forskel, er det symptombehandling hvis vi ikke ændrer det grundlæggende uretfærdige, nyliberale, kapitalistiske system som vi har skabt. Et system som er skabt for, og som sikrer, at de rige vedbliver med at være rige, og de fattige holdes i fattigdom. For at det aldrig kommer til at dryppe på degnen må være tydeligt efter mange år med uantastet kapitalisme.

De seneste 30 års nyliberale ”eventyr”, som Vesten med IMF og Verdensbanken i spidsen, har tvunget ned over hovedet på Afrika har beviseligt ikke virket – andet end for dem der anbefaler og kræver systemet, naturligvis. Og mange af disse lande, som ikke selv fulgte nyliberalismens doktriner igennem deres egne udviklingsprocess, følger dem ikke engang nu.

Den nyliberale frihandelspolitik har heller ikke virket på dens egne præmisser, men tværtimod medført lavere vækst end i tresserne og halvfjerdserne, ud over stigende ulighed og ustabilitet, både økonomisk og socialt. I 80erne og 90erne faldt levestandarden i Afrika syd for Sahara decideret, mens væksten i 80erne, 90erne og nullerne var sølle 0,2%.

Men måske skal vi også se på motiver, når vi fælder dom over nyliberalismen. For skulle man følge Milton Friedmans og Adam Smiths tese om at alle handler ud fra egeninteresse, så giver det jo god mening at dem der står til at profitere af indførelsen af nyliberale doktriner anbefaler netop denne.

Og at skylde skylden på kulturen, hvilket vi i NGO-verdenen er med til at tilskynde med vores kampagner med passive Afrikanere med udstrakt hånd, er ligeså forkert. Før det 20. århundrede ansås Japanere og Tyskere for at være for henholdsvis dovne og over-følelsesladede til at kunne udvikle sig økonomisk af Briterne og Amerikanerne, som dengang var i det økonomiske førersæde. Det stik modsatte af deres ry nu. Japanernes og Tyskernes kulturelle udvikling skete sideløbende med deres økonomiske udvikling, og var derfor mere et udfald af denne end en årsag.

I det hele taget er de fleste Afrikanere og andre fattige mennesker langt fra dovne. Man må tværtimod være mere arbejdsom når man er fattig end når man er rig blot for at overleve, hvilket vel næsten siger sig selv.

Men har Afrikanerne og andre i de fattige lande så ikke noget ansvar for deres fattigdom overhovedet? Jo, men dette ansvar ligger hovedsagligt hos landenes eliter. For man kan ikke sige, at det er den fattige bonde, som ingen uddannelse har fået, som bor i en jordhytte i en diktaturstats skyld, at Vesten, store multi-nationale firmaer, og hans egen regering og elite tager røven på ham!

Måske kunne man sige, at det er hans egen ”skyld”, at han ikke har tid og kræfter, og eventuelt bevidsthed, til at gøre noget ved det efter dagens hårde slid. Men de mange mennesker der organiserer sig for at kæmpe for at forbedre deres forhold i de fattige lande, og imod den nyliberalisme der er en vigtig del af årsagen til disse forhold, har ret til vores støtte – og meningsmålinger foretaget af Afrobarometer viser at der er en dyb antipati overfor markedsliberalisme i Afrika.

Vi skal ikke kæmpe deres kampe for dem eller fortælle dem hvordan de skal kæmpes. Men for at deres kamp for et værdigt liv skal lykkes – for det er stærke kræfter de er oppe imod – har de brug for vores hjælp. For deres kamp kan kun vindes, hvis den føres i såvel Afrika som i de lande som er med til at holde dem undertrykt og i fattigdom samtidigt.

Og i sidste ende er deres kamp også i vores egen interesse, ikke blot moralsk, men også fordi som de seneste 6-7 år har vist med al tydelig, så er det eneste udfald af det nyliberalistiske ”eventyr” en økonomisk og økologisk katastrofe. Det liberale verdenssyn er således i denne forstand det mest utopiske verdenssyn vi endnu har set, for det er ikke blot umoralsk, men også uholdbart.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: