Hvorfor ser Mugabe ud til at vinde valget i Zimbabwe?

zimGodt nok sagde Zimbabwes præsident Robert Mugabes kone, Grace Mugabe, i sidste uge under et valgmøde at Helligånden taler gennem Mugabe og at hans lederskab er sanktioneret af Gud. Men det billede der tegner sig af en jordskredssejr til Mugabes ZANU-PF er (efter al sandsynlighed) ikke et eksempel på guddommelig indgriben.

Spørgsmålet er så, om det der ligner en stor valgsejr til ZANU-PF er skabt igennem valgsvindel, intimidering, fordi Morgan Tsvangirais MDC-T ikke har leveret i samlingsregeringen, eller en kombination af alt dette.

Mugabes politiske hovedmodstander, Tsvangirai, siger i hvert fald at valget er ”ugyldigt” og har været ”en farce” på grund af valgsvindel og intimidering.

Også Zimbabwe Election Support Network (ZESN) en koalition af 31 Zimbabwiske NGOer der vil sikre frie og fair valg i Zimbabwe, og som havde tusinder af valgobservatører til stede under valget, kritiserede valgprocessen i en udtalelse i går.

”Valgets troværdighed er blevet stærkt undermineret af systematiske forsøg på at fratage omkring en million mennesker retten til at stemme”, skrev ZESN, der også pointerede at registreringsprocessen af stemmeberettigede før valget systematisk afskar over 750,000 mennesker byerne, hvor Mugabes politiske modstandere står stærkest, fra stemmelisterne og at mange andre byboere der var stemmeberettigede ikke fik lov at stemme på valgdagen.

ZESN konkluderede desuden, at statsmediernes skævhed i dækningen af partierne hvor eksempelvis kun ZANU-PF’s kampagne blev dækket at de statsejede medier, intimidering i landområderne, mangel på vælgeruddannelse, chikane af civilsamfundet, og den korte valgkamp alt sammen var tegn på, at valget ikke var frit og fair.

Men er dette hele sandheden, og kunne udtalelserne fra Tsvangirai og andre være et forsøg at dække over at MDC-T også ser ud til at tabe valget fordi vælgerne har straffet dem for ikke at være tro mod deres kerneværdier? I Zimbabwe mener man i hvert fald at årsagerne til ZANU-PF’s formodede valgsejr er flertydige.

Blessing Vava, informationsmedarbejder i Afrika Kontakts tidligere partner, National Constitutional Assembly (NCA), beskrev i sidste uge MDC-T’s upopularitet således. ”Fire år i regering har gjort mere skade end gavn for MDC. Af en eller anden grund tabte de fokus og glemte at de havde med svigefulde partnere [i samlingsregeringen med ZANU-PF] at gøre, som brugte fire år på at modarbejde dem. I de fleste tilfælde forsvarede MDC politikker i samlingsregeringen som de ville have angrebet førhen”.

Madock Chivasa, fra Afrika Kontakts partner græsrodsnetværket Youth Forum og NCA, udtaler at grundlaget for Mugabes formodede valgsejr blev grundlagt for længe siden. ”ZANU-PFs sejr er et resultat af blandt andet en forfatning der giver for megen magt til præsidenten, for eksempel har han retten til at udnævne valgkommissionen, mediekommissionen, og alle dommere i landet – alt hvad man har brug for til at vinde et valg”.

Og chancerne for at få valgresultatet omstødt er små, siger Chivasa. ”Påstandene om valgfusk kan ikke umiddelbart bevises, og hvis man vil have valgresultatet omstødt er man nødt til at bruge et retssystem med dommere udnævnt af Mugabe”.

Og andre civilsamfundsorganisationer, hvis medlemmer havde været valgobservatører, fortalte om, hvordan tusinder af mennesker blev ”hjulpet” i stemmeboksen af de valgtilforordnede, hvordan manglende blækdetektorer i flere valgkredse kan have betydet at mange har stemt flere gange, og hvordan antallet af angivne stemmer fra flere landlige valgdistrikter tydeligvis var urealistisk høj.

Men i hvert fald er det sikkert, at de aviser, politikere, og valgobservatører der mener at valget i Zimbabwe var frit og fair, blot fordi det var fredeligt, ikke har forstået – eller ikke vil fortælle –  hele sandheden om valget.

Som NGOen ZimRights twittede i går, ”det er ikke nok at et valg er fredeligt. For at de kan være troværdige må alle stemmeberettigede have haft mulighed for at stemme”.

Følg valgoptællingen her.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: