Zimbabwe stemmer efter en valgkamp præget af valgfusk

”Der er flere end 2 millioner unge under 30 år som ikke kan stemme ved valget, over en million døde er på valglisten, 63 valgkredse har flere registrerede vælgere end indbyggere, og der er langt flere registrerede i landområderne end i byerne”, skriver Research and Advocacy Unit (RAU), en uafhængig Zimbabwisk NGO, i en ny rapport om valgprocessen før valget Zimbabwe i dag [den 31/7].

Da de unge i højere grad stemmer på præsident Mugabe’s modstandere, og da folk i landområderne primært stemmer på Mugabe, er dette et tegn på valgfusk til fordel for Mugabe’s ZANU-PF. Og RAU siger da også i rapporten, at disse tendenser er et problem for legitimiteten af Zimbabwes valgproces.

For selvom et hold af valgobservatører fra det sydlige Afrika (vestlige valgobservatører blev ikke inviteret), der ankom til Zimbabwe lørdag, udtaler at ”de politiske kampagner finder sted under relativt rolige forhold”, udtalte International Crisis Group (ICG) mandag, at dette dækker over at ”forholdene for frie og fair valg i Zimbabwe ikke eksisterer”.

”Tiltroen til valgprocessen og -institutionerne er lav”, skriver ICG. ”Valglisten er en rodebunke, og mediebilledet er ubalanceret. Valgkommissionen er underfinancieret og har ikke haft nok tid til at forberede sig til valget. Og der er omfattende bekymring for valgfusk”.

Desuden har valgobservatørerne været der alt for kort tid og dækker et for lille område (især i landområderne) til for alvor at kunne sige noget fornuftigt om valgprocessen. ”Observatørerne er allestedsnærværende i byområderne, men ikke i landområderne hvor krigsveteranerne [som støtter Mugabe] og militæret [som også støtter Mugabe] har travlt med at intimidere vælgerne”, som civilsamfundsorganisationen Sokwanele beskrev det lørdag.

Man var ellers blevet advaret. Om ikke af den meget omfattende valgfusk og politisk motiverede vold mod Mugabes modstandere før, under, og efter de seneste valg i 2008, så af blandt andet Zimbabwe Election Support Networks rapport fra folkeafstemningen om en ny forfatning tidligere på året.

Rapporten beskrev ”en foruroligende mønster af intimidering imod civilsamfundsorganisationer der moniterede valget”, og anbefalede reformer af valgsystemet og undertrykkende love, samt at alle partier burde have lige adgang til dækning i medierne og mulighed for at føre kampagner.

Dette billede understøttes af den lokale tænketank, Zimbabwe Democracy Institute, der tidligere på ugen udgav en rapport om valgkampen der beskrev hvordan valgprocessen var blevet manipuleret på stort set alle områder, blandt andet fordi man mener at Zimbabwes valgkommission ikke er tilstrækkeligt uafhængigt af landets militær, som beskrives som værende ”uadskillelige fra ZANU-PF”.

Der bliver dog talt politik og ikke kun proces i Zimbabwe. Rent politisk har ZANU-PF en mere patriotisk tilgang, der fokuserer på partiets ”heroiske” del i frihedskampen, og eksempelvis ikke ønsker vestlig adgang til Zimbabwes økonomi.

MDC, som ZANU-PF i sit valgmanifest beskylder for at være en af to årsager til Zimbabwes manglende resultater (den anden er Vestens sanktioner), ønsker derimod international investering og en normalisering af Zimbabwes relationer til det internationale samfund.

Indholdet i valgkampen, og de påståede politiske forskelle på partierne kan dog synes mindre vigtige, både på grund af det billede af valgkampen jeg tegner ovenfor, på grund af at den primært har gået ud på at kaste mudder på politiske modstandere, og på grund af koalitionsregeringens manglende resultater og popularitet.

”Der er ikke meget at fejre i forhold til koalitionsregeringen, for den har været upopulær”, skrev informationsmedarbejder i National Constitutional Assembly, Blessing Vava i sidste uge. Han beskriver også denne regerings omfattende korruption og luksuriøse vaner, en regering han siger ”ikke respekterede arbejderne, de studerende, eller zimbabwerne generelt”.

Så ligegyldigt hvem der vinder valget, skal der gøres op med hvad den amerikanske research-NGO Freedom House i sidste uge omtalte som ”årtier med politisk intimidering og valgmanipulation”.

Men da Danmark og andre vestlige lande ikke har haft mulighed for at have indflydelse på valgprocessen i selve Zimbabwe, eller har haft mulighed for at sende valgobservatører, har man tilsyneladende valgt at vende det blinde øje til, og melde ud at man har fuld tiltro til SADC og den Afrikanske Unions valgobservatører.

Disse valgobservatører har dog forholdt sig meget lidt kritisk til situationen i Zimbabwe generelt, og valgprocessen i særdeleshed. Det er derfor et åbent spørgsmål om man har viljen til diplomatisk at sætte hårdt mod hårdt, hvis man finder beviser på omfattende valgsvindel.

Hvad Danmark angår, har der desuden været bemærkelsesværdigt stille hvad udmeldinger om den problematiske valgproces i Zimbabwe angår.

Måske fordi man for få måneder siden besluttede at fordoble støtten til Zimbabwe og ville kanalisere dele af denne støtte igennem Robert Mugabes regering som en ”anerkendelse af de fremskridt, der er sket, siden samlingsregeringen trådte til og især over de seneste måneder”, som Christian Friis Bach udtalte til Information i marts?

Følg valget her, her, her, her, her, her og her.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: