Jordtyveri har ingen sidste salgsdato

Historien har en tendens til at gentage sig, overraske, og hænge sammen på mærkværdigste vis. Tag nu nedenstående scenarie.

Borgerkrigen var slut året forinden. Arbejdsløsheden var høj. På grund af lav fødevareproduktion og høje priser på fødevarer sultede befolkningen, selvom der var masser af uopdyrket jord. 20 fattige mænd overtog og opdyrkede derfor noget af denne jord, som ellers var blevet privatiseret, men de blev brutalt fordrevet af regeringen og storbønderne.

Det lyder som en historie fra nutidens Afrika, men selv om der er mange paralleller hertil, stammer den faktisk fra 16-tallets England.

Året var 1649, og Gerrard Winstanley og hans ”Diggers” mente at Oliver Cromwells sejrige kamp over kong Charles II blandt andet var blevet udkæmpet imod kongen og de rige storbønder, for at fattige mennesker som dem selv skulle have adgang til jord.

Winstanleys Diggers søgte at skabe et klasseløst og demokratisk samfund, ved blandt andet at ophæve ejendomsrettens ”slaveri” igennem fælles ejerskab af jorden og gratis uddeling af afgrøderne.  ”Der kan ikke være frihed for alle før al ejendom er blevet fælleseje”, som han skrev. Og han mente at de fattige selv havde ansvaret for at skabe et sådant samfund. ”Fri er den mand der vender verden på hovedet. Handling er altings udgangspunkt, og den der ikke handler er ingenting”, som Winstanley påpegede.

Men lokale storbønder og regeringen var nervøse for effekten af Winstanleys voksende koloni og radikale holdninger. De sendte tæskehold, satte ild til bygninger og afgrøder, og chikanerede koloniens beboere med et væld af sagsanlæg og efterfølgende retsager, hvor Winstanley og hans tilhængere ikke fik lov at forsvare sig.

Året efter blev kolonien ryddet, og ti år senere blev England igen et kongerige, hvilket beviste at en politisk revolution imod et udemokratisk styre uden en sideløbende social revolution er dømt til at mislykkes. Men Winstanleys ideer inspirerede og inspirerer stadigvæk aktivister over hele verden.

Ironisk nok huser stedet hvor Winstanleys koloni lå, St George’s Hill i Weybridge, Surrey, i dag en af de mest eksklusive samling private ejendomme i England.  Efter at lokalbefolkningen havde brugt området som rekreativt område i mange år, solgte kommunen området til en ejendomsmægler i 1913.

1913 er, sjovt nok, året hvor et andet berømt tilfælde af jordtyveri eller ”land grabbing” fandt sted. I dag – 16. juni – er det præcis 100 år siden den sydafrikanske Natives Land Act (No. 27 of 1913) blev indført (det er passende nok også dagen for Soweto-oprøret i 1976).

Natives Land Act opdelte Sydafrikas landområder efter race, hvor langt størstedelen af jorden tilfaldt de hvide, og blev dermed en af hjørnestene i apartheid-systemet. Arven fra Natives Land Act kan stadigvæk ses den dag i dag.

Sydafrikas landbrugsjord er i dag stadigvæk meget ulige fordelt – ligesom den er i store dele af det Sydlige Afrika – og  igennem den private ejendomsret, og regeringens manglende held med at opkøbe jord, er denne ulige fordeling af jorden reelt grundlovssikret. Sydafrikas regering vil derfor efter al sandsynlighed ikke lykkes med deres mål fra 1994 om at 30% af den kommercielle jord skal være overdraget til sorte ejere i 2014.

I nutiden er det som oftest store firmaer, eller den Kinesiske regering, der opkøber land af Afrikanske regeringer, som fattige bønder ellers har brugt til at kunne brødføde sig selv. Men resultatet er det samme som i 1649 og 1913 – at fattige mennesker bliver ladt i stikken af deres egne regeringer, og at magteliter eller store firmaer skummer føden.

20.000 mennesker dør af sult hver dag, og hundrede af millioner mennesker får ikke nok næring. Og dette er på grund af fattigdom og ulige adgang til mad, ikke manglende produktion. Faktisk har vi aldrig produceret mere mad end vi gør nu.

Alle forsøg på at forbedre forholdene for mennesker i det sydlige Afrika må derfor indebære jordreformer, hvor man søger at ændre på den meget ulige tilgang til jorden. Både fordi jordreformer vil kunne skabe øget fødevaresikkerhed, men også fordi landbrugssektoren er den største kilde til jobs i den formelle sektor i det Sydlige Afrika.

Vores historiebøger fortæller ofte kun om rige og magtfulde menneskers liv og levned, krige og overflod. Nutidens aviser fortæller ofte kun om ”passivt sultende” afrikanere. Men historien om Gerrard Winstanley, apartheidmodstanderne i Sydafrika, og mange andre lignende historier, minder os om at vi kan finde inspiration i de kampe og oprør, sejre og nederlag, som almindelige mennesker har haft imod magteliterne.

Disse almindelige menneskers sejre lærer os, at de fleste fremskridt er kommet igennem kamp imod magteliters forsøg på at bevare status quo. Også imod demokratisk valgte regeringer der ser det som deres primære opgave at skabe så gode forhold som muligt for eliterne eller de store firmaer, og ikke for de almindelige mennesker som de ellers burde stå til ansvar overfor.

”Er jorden skabt for at nogle få stolte mænd kan leve et liv uden bekymringer, ved at de stjæler jordens skatte fra andre som så må sulte og tigge selvom jorden er frugtbar, eller blev den skabt for at tage vare på alle hendes børn?”, Gerrard  Winstanley, The new law of righteousness, 1649

Læs mere af Gerrard Winstanley:
The True Levellers Standard Advanced (1649)

A declaration from the poor oppresssed people of England (1649)

The Law of Freedom in a Platform (1652)

Digger’s song written by Gerrard Winstanley

Læs mere om Sydafrika under apartheid her, her og her:

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: