Afrika Kontakt’s generalforsamling vidner om ”styrket” organisation

”Afrika Kontakt er gået styrket ud af det forgangne år”, sagde Afrika Kontakts afgående forkvinde, Signe Borker Bjerre, i sin politiske beretning til generalforsamlingen. Et stærkt Afrika Kontakt er vigtigt, tilføjede hun, på grund af effekterne af den økonomiske krise i vores projektlande, samt at det civile råderum bliver stadigt forringet.

Signe Borker Bjerre fremhævede dannelsen af to nye arbejdsgrupper – Somalia-gruppen og Mozambique-gruppen, de mange nye aktive medlemmer, det succesfulde partnerskabsseminar i april, nyansættelsen af flere nye sekretariatsmedarbejdere, og den inklusive debat blandt medlemmer og partnere om Afrika Kontakts nye Plan of Action og Strategi, som vigtige årsager til denne styrkelse af foreningen.

Lysten til at diskutere ikke mindst Afrika Kontakt’s nye strategiplan var stor under generalforsamlingen, men denne blev til sidst vedtaget med enkelte forbehold.

Strategiplanen fokuserer på at øge organisationens politiske aktivisme, samt styrke såvel Afrika Kontakt som organisation som vores partnerskaber. Den er et resultat af mange måneders arbejde, hvor input fra medlemmerne og partnerne er blevet processeret af en til lejligheden oprettet arbejdsgruppe.

Med hensyn til de enkelte temabaserede arbejdsgruppers beretninger, der blev fremført på generalforsamlingen, vidnede disse om stor aktivitet og at Afrika Kontakt har skabt mange resultater i det forgangne år. Blandt disse kan nævnes fiskerigruppens konference om konsekvenserne af EU’s fælles fiskeripolitik på Christiansborg, Zimbabwesgruppens ”Act Now against political violence”-kampagne, og Swazilandgruppen nyligt afholdte Act Now-kampagne.

Beretningerne indeholdt desuden mange fremtidsplaner. Fiskerigruppen vil fokusere på privatisering inden for fiskeri, herunder lave research senere på året der skal munde ud i en workshop; Zimbabwegruppen vil arbejde på at styrke samarbejdet på tværs af grupperne i Afrika Kontakt samt genopstarte deres succesfulde ”Act Now against political violence”-kampagne; Swazilandgruppen diskuterer i øjeblikket med partnerne, hvordan man kan fortsætte samarbejdet efter 2014, hvor Swaziland falder for udenrigsministeriets BNI-grænse; Vestsaharagruppen er i gang med at planlægge sit første projekt og arbejder derudover på at styrke sit politiske arbejde i Danmark og EU; Health-rightsgruppen ville fokusere på deresnyansøgte projekt om HIV-smittede i Uganda samt et nyoprettet kvinde- og sundhedsrettighedsnetværk med partnerne; Jordgruppen vil styrke arbejdet med fortalervirksomhed, forsøge at finde nye partnere, samt sikre at det fremtidige samarbejde med de nuværende partnere i Sydafrika, efter at støtten fra CISU stopper med udgangen af 2013; den nyopstartede Mozambiquegruppe arbejder på at skaffe flere portugisisk-talende medlemmer samt at indsende en ansøgning om ”fælles færdiggørelse”, som skal gøre det muligt at besøge en potentiel kommende partner i lokalområdet; og Somalia-gruppen forsøger at finde passende partnerorganisationer.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: