Swaziland: 40 års undertrykkende enevælde

Den 12. april 1973 erklærede Swazilands konge undtagelsestilstand, gjorde alle politiske partier ulovlige, og begyndte at regere per dekret. Grunden til dette var, at Swazilands borgere – efter kun 5 års uafhængighed fra Storbritannien – formastede sig til at give et oppositionsparti til kongen nogle få mandater i landets parlament.

Nu 40 år senere har Swaziland godt nok et partiløst skindemokrati, men den enevældige konge Mswati III har stadigvæk det sidste ord i alle beslutninger, og han bruger landets pengebeholdning som om den var hans egen, mens de fleste af hans undersåtter lever i yderste fattigdom.

To tredjedele af Swazilands befolkning overlever for under en dollar om dagen, mange på fødevarehjælp fra FN, en stor del af befolkningen er uden arbejde, og landets fredelige demokratibevægelse betragtes som terrorister og bekæmpes med alle midler af brutale politistyrker.

Danmark besluttede sidste år at al udviklingsbistand til Swaziland skal stoppe ved udgangen af 2014, da Swazilands Bruttonationalindkomst nu ligger over en arbitrær grænse på US$ 2630.

Dette vil gøre at flere projekter der bl.a. forsøger at uddanne folk på landet i demokratiforståelse og skabe en slagkraftig demokratibevægelse, ikke mere vil modtage penge fra den danske stat efter 2014.

”Hvis DANIDA stopper støtten nu, hvor demokratibevægelsen er ved at finde fodfæste, og hvor mulighederne for forandring er store, vil det have store konsekvenser. Ikke mindst fordi DANIDAs støtte har været en stor hjælp”, udtaler Wandile Dludlu fra Swaziland United Democratic Front, hvis Danida-støttede projekt står til at blive stoppet i 2014.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: