Stop ikke støtte til Swaziland, siger demokratibevægelse til regeringen

“Swaziland United Democratic Front (SUDF) [paraplyorganisation og talerør for de demokratiske kræfter i Swaziland] er chokerede over, at DANIDA har valgt at stoppe den økonomiske støtte til demokratibevægelsen i Swaziland”, siger SUDFs koordinator, Wandile Dludlu til Afrika Kontakt.

DANIDA informerede i juli Afrika Kontakt (som har flere DANIDA-finansierede projekter i Swaziland, blandt andet et med SUDF) om, at dette ville resultere i at alle projekter i Swaziland ville stoppe med udgangen af 2014.

Dludlu insisterer dog på, at man ved at stoppe finansieringen af projekterne vil underminere de mange positive resultater, som projekterne har skabt – herunder politisk og rettighedsmæssig bevidstliggørelse af befolkningen i landområderne, og massemobilisering af befolkningen i byerne til fordel for demokrati og socioøkonomisk retfærdighed.

Swaziland er et enevældigt monarki, hvor al modstand mod regimet mødes med politivold, fængsling, eller at de implicerede bliver sat på gaden eller får frataget deres land af kongetro høvdinge, hvor middellevealderen er den laveste i verden, og hvor over to tredjedele af befolkningen overlever for under en dollar om dagen.

“Udelukkende at bruge BNI som målstok for hvilke organisationer i hvilke lande man vælger at støtte, er i bedste fald arbitrært”, siger Wandile Dludlu. ”Den meget ulige fordeling af goderne i Swaziland betyder at en eventuel økonomisk fremgang ingen reel betydning har for flertallet af almindelige Swazier. Og dette har været tilfældet i nu over 40 års enevældigt monarki, hvor økonomien kontrolleres direkte af kongen”.

Demokratibevægelsens succes er derfor skrøbelig, siger Wandile Dludlu. ”Hvis DANIDA stopper støtten nu, hvor demokratibevægelsen er ved at finde fodfæste, og hvor mulighederne for forandring er store, vil det have store konsekvenser. Ikke mindst fordi DANIDAs støtte har været en stor hjælp, siger Wandile Dludlu.

Afrika Kontakt og SUDF har derfor skrevet til den danske regering, i form af udenrigs- og udviklingsministeren, for at forsøge at få beslutningen om at stoppe al økonomisk støtte til Swaziland omstødt. ”Jeg håber meget at dette vil få dem til at genoverveje deres beslutning”, siger Dludlu.

Læs mere:

Danmark stopper støtte til demokratibevægelse i fattigt enevældigt monarki

Swaziland: uprising in the slip-stream of North Africa

2 Responses to Stop ikke støtte til Swaziland, siger demokratibevægelse til regeringen

  1. Pingback: Udviklingsministeren vil ikke diskutere bistandstop til Swazilands demokratibevægelse « Stiff Kitten's Blog – development & socio-political issues

  2. Pingback: Leder for forbudt parti bønfalder Danmark om fortsat at støtte Swaziland « Stiff Kitten's Blog – development & socio-political issues

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: