Enevældig konge over forarmet folk køber privat jetfly

Kong Mswati III af det lille enevældige kongedømme Swaziland er kendt for sit luksusforbrug og unødvendige prestigeprojekter.

Blandt andet startede han i 2003 opførelsen af landets anden internationale lufthavn, Sikhuphe-lufthavnen, der indtil nu har kostet op imod en milliard kroner at bygge. Og i 2009 sendte han sine tretten koner på luksusshopping til Europa og Mellemøsten, hvilket anslås at have kostet statskassen 30 millioner kroner.

Nu har han gjort det igen. Han har købt sig et McDonnell Douglas DC-9 luksus-jetfly til sin 44-års fødselsdag den 19. april, ifølge kongen selv for at kunne chartre kongefamilien til vigtige gøremål i udlandet.

Swazilands regering har, forståeligt nok, ikke ønsket at fortælle befolkningen hvor meget flyet har kostet, men hjemmesiden Global Plane Search vurderer en almindelig DC-9’er til 3 millioner kroner. Den Britiske avis The Daily Telegraph vurderer dog at Mswatis fly har kostet mindst 20 millioner.

I et land hvor kongens overforbrug og finansielle fejltagelser har bragt økonomien så meget i knæ at end ikke IMF vil hjælpe, hvor to tredjedele af befolkningen lever for under en dollar om dagen, mange på fødevarehjælp, og hvor den gennemsnitlige levealder er under 40 år pga. en enorm Hiv-smitte, er dette et uartigt stort beløb at bruge på en unødvendig fødselsdagsgave til sig selv.

Landets demokratibevægelse er da også rasende, også fordi Swazilands regering hævder at flyet er en gave fra anonyme ”udviklingspartnere” og ”venner”.

”Dette er tydeligvis en gave fra kongen til sig selv, købt for offentlige penge. Vi er rystede over at han tror vi er dumme nok til at tro at en ’udviklingspartner’ ville købe et jetfly til ham mens hans undersåtter sulter,” skriver Swazilands største parti (alle partier er ulovlige i landet), PUDEMO i en pressemeddelelse.

Følg Mswatis fly her.

One Response to Enevældig konge over forarmet folk køber privat jetfly

  1. Pingback: Let them eat cake, Princess Sikhanyiso « Stiff Kitten's Blog – development & socio-political issues

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: