Demonstranter vil have flere pædagogiske medarbejdere som lovet

Mange pædagoger, pædagogstuderende, forældre og børn var i dag mødt op til en happening og demonstration på Christiansborg Slotsplads under parolen ”3000 pædagogiske medarbejdere tilbage til børnene – er det en and? Hold S-R-SF-regeringen fast på deres løfte”.

De demonstrerende og demonstrationens arrangører – Fagforbundene FOA og BUPL, Pædagogstuderendes Landsforening, Landsforeningen for Socialpædagoger, og Københavns Forældreorganisation – kræver 3000 flere pædagoger og medhjælpere i vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger allerede fra næste år.

Den nye regering, med Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager i spidsen, lovede nemlig i valgkampen netop de 3000 nye pædagogiske medarbejdere til landets børneinstitutioner, ligesom regeringsgrundlaget lover at kvaliteten af dagtilbuddene skal øges ”eksempelvis ved at der stilles krav om minimumsnormeringer”.

De fire talere ved dagens demonstration, der repræsenterede regeringspartierne og Enhedslisten, var da heller ikke afvisende overfor arrangørernes og demonstranternes krav, selvom repræsentanterne for regeringspartierne var noget vage i deres udtalelser, der mest af alt virkede som hensigtserklæringer.

”Kvaliteten i daginstitutionerne skal øges”, sagde Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Troels Ravn. ”På den Radikale ønskeliste står minimumsnomineringerne allerøverst”, sagde Det Radikale Venstres børne- og undervisningsordfører Lotte Rod. ”Vi ønsker at få gjort noget ved nomineringerne”, sagde SFs uddannelsesordfører, Annette Vilhelmsen.

Enhedslistens børne- og undervisningsordfører, Rosa Lund, var dog mere konkret i forhold til at imødekomme demonstranternes krav. ”Vi vil have ansat mere pædagogisk personale. Daginstitutionerne skal ikke være opbevaring”, sagde hun. ”Det skal være mere end tomme løfter”.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der, bare i det seneste år, forsvundet 3500 ansatte i vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger, og stigningerne har været endnu højere set over en tiårig periode.

Dette har blandt andet bevirket en stigning i antallet af pædagoger der står alene med en børnegruppe. En ny undersøgelse fra BUPL viser således, ”at 77 procent af pædagogerne har været alene med den samlede børnegruppe enten på stuen, på legepladsen eller i institutionen. Heraf har 64 procent været alene med børnene i en time eller derover”. Desuden viste Arbejdstilsynets besøg hos over 600 af landets institutioner i 2010, at arbejdsmiljøet hver femte institution er så dårligt, at det er decideret sundhedsskadeligt.

Denne tendens kan, ifølge FOA, føre til decideret omsorgssvigt af landets børn. ”FOA har i en undersøgelse for nyligt påvist, at risikoen for at opleve omsorgssvigt fordobles, hvis personalenormeringen er lav. Det bakkes også op af international forskning”, udtaler Sektorformand i FOAs pædagogiske sektor, Jakob Sølvhøj.

Læs mere:

Pædagoger til regeringen: Husk hvad I lovede, Modkraft, 16 November 2011

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: