Madvaner og børnebøger skaber dyremishandling, global opvarmning og sult

En glad ko, der græsser frit på marken. En gris der boltrer sig i mudderet. Et barn der leger med et kæledyr. Babyværelser, børnehaver, og skoler er fyldt med idealiserede billeder og bøger af dyrenes liv, der slet ikke står mål med hvordan vi egentlig behandler 99% af vores landbrugsdyr, eller fortæller historien om hvordan vores landbrugsproduktionsform skader miljøet og er en medvirkende årsag til den vedvarende sultkatastrofe i verden.

Det er mærkeligt at vores forestilling om dyr kan ændre sig så markant fra barndommen til vores voksne liv, samt fra den ene kategori af dyr – kæledyr, til den anden – de dyr vi spiser. Børn – og voksne for den sags skyld – har to indbyrdes uforenelige syn på dyr der henholdsvis kan, og ikke kan, spises.

Dyr er maskiner

Vores syn på dyr stammer både fra nutidens nytteværdimæssige industrialisering af synet på dyr, og helt tilbage fra biblen, selv om det at Adam og Eva tilsyneladende var vegetarer i uskyldsstadiet i Edens Have, og først efter de blev fordrevet derfra fik lov til at spise kød, synes at modsige senere fortolkninger af mennesket som dyrenes herre.

Ikke mindst den moderne filosofis ”fader”, Rene Descartes, er skyld i det ”moderne” syn på dyr. Han betragtede dyr som sjæleløse, uden bevidsthed, og som maskiner der hverken kunne føle smerte eller nydelse. Herfra går der en lige linie til vores dages landbrugsproduktion.

Andre filosofer var dog uenige med Descartes’ syn på dyr. Jeremy Bentham – en engelsk filosof der levede i atten- og nittenhundredetallet, og som betragtes som en af de tidligste dyrerettighedsforkæmpere – valgte eksempelvis at fokusere mindre på dyrs evne til at ræsonnere, og mere på om de havde evnen til at lide. Havde de det, mente han, burde de også i så vid udstrækning som muligt fritages herfor.

Men det er Descartes, og ikke Benthams, syn på dyr der er fremherskende på Danmarks slagterier og hos danske fiskere.

Danmark: Et land af kødspisere

Danmark er det land i verden der spiser mest kød per indbygger ifølge den amerikanske miljøtænketank, World Resources Institute. Cirka 150 kg kød spiser hver dansker i gennemsnit om året, hvilket er mere end dobbelt så meget som i Sverige og Norge, og en fordobling af danskernes forbrug af kød i forhold til for 50 år siden.

Desuden er Danmark det land i Europa der er mest intensivt opdyrket. Landbrugsjorden udgør ifølge Eurostat 63% af Danmarks samlede areal, og 81% af denne jord bruges til produktion af foder til husdyr, imod 9 % til menneskeføde. Der bliver desuden færre og færre, men større og større, bedrifter i Danmark – fra 100.000 i 1982 til under 50.000  i dag.

Det store behov for billigt produceret kød til det danske marked og til eksport, og stadigt mere intensivt drevne landbrug, der udgøres af stadigvæk færre landbrug med større og større lån i deres drift, tilskynder ikke ligefrem landmændene til at prioritere dyrevelfærd eller miljøet i deres daglige arbejde.

Dyremishandling er dagligdag

Mange af de dyr der ”produceres” i det danske landbrug og fiskeri udsættes derfor reelt for mishandling. ”Danske slagtesvin lever under forhold, der kan sammenlignes med dyremishandling”, skrev Dyrenes Beskyttelse således i en rapport fra 2010.

Dyrene står tæt pakket, lider at et væld af sygdomme eller sår, og pumpes med antibiotika og medicin. Desuden slagtes over halvdelen af danske landbrugsdyr, ifølge kontrolbesøg foretaget af Fødevarestyrelsens rejsehold, ikke forsvarligt eller efter loven.

Mange dyr dør desuden af de miserable forhold de udsættes for i danske landbrug, før de kan nå at blive slagtet eller aflivet. For eksempel dør 9 millioner smågrise årligt før de kan nå at blive slagtet i danske landbrug, ifølge tal fra Videncenter for Svineproduktion – en markant forøgelse inden for de sidste 20 år.

Den samme tendens gælder for andre landbrugsdyr og i fiskeriindustrien, hvor praktisk taget alle de fisk der lander på danskernes middagsborde mases i hele og halve timer i fiskerbådenes trawl, og dør en pinefuld død.

Konventionelle danske kyllinger får eksempelvis trimmet deres næb uden bedøvelse, hvilket er en meget smertefuld proces. De fleste bliver desuden fodret med vækstfremmere, der gør at deres knogler ikke kan følge med væksten, og at mange af hønsene ikke kan rejse sig op. Skrabehøns, der modsat burhøns lever tusinder af individer ”frit” i en hal, ender desuden med at hakke hinanden ihjel i deres kamp for at opretholde deres naturligt bestemte hakkeorden i et unaturligt miljø.

Og vi får i hvert fald ikke bedre dyrevelfærd, af at overlade det meste af kontrollen til landmændene selv, som vi gør det nu.

”Jeg er ærgerlig over, at tallene er så høje. Det er dårlig management ikke at behandle sine dyr ordentligt, og det giver dårlig økonomi”, sagde Lindhart B. Nielsen, formand for Landbrug & Fødevarers Svineproduktionssektion, således i en pressemeddelelse i juli i år, efter at Fødevarestyrelsens rejsehold igen havde afsløret omfattende dyremishandling i danske landbrug. Ikke just en udtalelse der tyder på at han har dyrenes ve og vel højt på dagsordenen.

Økologiske dyr

Økologiske dyr behandles væsentligt bedre end de konventionelle, selv om de selvfølgeligt stadigvæk skal slagtes under forhold der dog er lidt mere humane end de konventionelle dyr, i hvert fald i forhold til transport og opstaldning.

Ifølge Økologisk Landsforening skal økologiske dyr blandt andet have ”god plads at bevæge sig på både indendørs og udendørs”, ”adgang til daglig motion året rundt”, ”ren og tør strøelse, så dyrene kan ligge godt”, ”frisk luft og dagslys i stalden”, og ”adgang til grovfoder”. Desuden er det ” ikke tilladt at lave operative indgreb på økologiske dyr. Det betyder blandt andet, at økologiske grise ikke får klippet hale eller tænder.”

Økologiske grise skal bo i en hytte på en mark i mindst fem måneder om året, og dyrene får lov at føde deres unger her. De allerfleste konventionelle grise lever derimod hele livet lukket inde i en stald. Alle økologiske køer er på græs om sommeren, hvorimod kun lidt over 20% af konventionelle køer gør dette. Og økologiske kyllinger får, modsat de konventionelle, ikke trimmet deres næb, har langt mere plads, og skal have adgang til strøelse og det fri.

Danmark er det land i verden, hvor økologien samlet set har den største markedsandel, men det er primært mælk og frugt der købes økologisk. ”Økologisk kød har endnu ikke i samme omfang fundet vej til danskernes indkøbsvogne. Således er kun cirka en pct. af det okse- og svinekød vi spiser økologisk. Det samme gælder for fjerkræ, hvor øko-kyllinger i 2009 udgør mindre end en ½ pct. af danskernes kyllingeforbrug”, skriver erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer på deres hjemmeside.

Kødspisning skader vores planet

At andelen af kød i befolkningens mad er steget markant over de seneste hundrede år, skyldes måske især sammenspillet mellem vores krav til stadig billigere kødvarer og det industrielle landbrugs tilsvarende billigere produktionsformer.

Denne stadige nedadgående spiral mod laveste fællesnævner tilsidesætter hensynet til dyrene, sultende mennesker i de fattige lande, miljøet, og vores planet som helhed.

Ud fra en strengt etisk synsvinkel, burde vi derfor helt undlade at spise dyr, udelukkende spise økologiske dyr, eller spise markant mindre kød.

Dette er der mange forskellige grunde til:

–  Uden industriel kødproduktion kunne vi sandsynligvis løse sult-problemet, der blandt andet afstedkommer at 20.000 årligt dør af sultrelaterede årsager, da store arealer af brugbar landbrugsjord bruges til at dyrke mad til landbrugsdyr.

På verdensplan optager kødbranchen en tredjedel af jordens landarealer – jord som i stigende grad bliver opkøbt af store firmaer af regeringerne i fattige lande, der gør de småbønder som tidligere dyrkede orden jordløse. Også i Danmark bruges, som tidligere nævnt, langt størsteparten af  det samlede jordareal til at dyrke mad til landbrugsdyr.

Desuden er der et kæmpe energispild ved at bruge landbrugsjord på at dyrke føde som dyr skal spise, da mindre end 1% af energien i det de spiser bliver omdannet til kød.

–  Industriel kødproduktion forurener, og er sundhedsskadelig. Dette kan i Danmark bl.a. ses ved at landbruget står for 85% af brugen af sprøjtegifte, at 23% af drikkevandsboringer indeholder sprøjtegift, at halvdelen af alle danske vandløb ifølge Naturstyrelsen er under EU’s standard for ”god økologisk stand”. Desuden koster landbrugets luftforurening, ifølge Center for Energi, Miljø og Sundhed, samfundet 28 milliarder kroner om året, for ikke at tale om en forværret helbredstilstand for mange danskere.

–  Kødproduktion er ansvarlig for udledning af klimagasser, og dermed for global opvarmning, i højere grad end selv transportsektoren på verdensplan, ifølge en rapport fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO. I Danmark står landbruget for 16% af den samlede udledning af klimagasser som CO2, hvilket kun overgås af transportsektoren.

Denne historie, om konsekvenserne af vores valg af diet, fortælles ikke ofte i medierne, der, hvis de endeligt fokuserer på dyrevelfærd, oftest fokuserer på mishandlingen af ”søde” og ”bløde” kæledyr eller heste. Og hvis medierne endeligt fokuserer på de millioner af svin, kyllinger, og køer der mishandles i vores landbrug, taler de sjældent om de mere vidtrækkende konsekvenser det industrielle landbrug har for miljøet, sundheden, og fødevaresikkerheden i verden.

Dyrevelfærdslovgivning

Men er der så politisk grobund i vores nye regering for en forbedring af lovgivningen, kontrollen, og praksis i danske landbrug, på en sådan måde at det virkeligt batter for landbrugsdyrene, klimaet, eller miljøet?

Ifølge dyreværnslovens §1 og 2, skal ”dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe” og ”enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer”.

Men ifølge den nye Landbrugslov, som et snævert flertal vedtog i 2010, kan landmændene nu kan eje et ubegrænset antal dyr og et ubegrænset antal hektar. Denne lov vil blot skabe flere og større, intensive (og dermed forurenende) landbrug, hvor dyrene i endnu højere grad bliver set som produkter, og ikke levende væsener.

Regeringspartierne forsikrer os om, at ”lovgivningen ikke er god nok”, som Socialdemokraterne udtrykker det – og dyreværnsloven er da tydeligvis også vag nok til at industrilandbruget kan blive ved med at mishandle deres dyr. For hvad betyder det, at dyr skal behandles ”forsvarligt”, ”omsorgsfuldt”, eller ” under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov”?

Men når løsningsforslagene til en ny lovgivning på området primært er fokuseret på konkrete og specifikke tiltag, såsom at ”have belægningsgraden sænket fra de nuværende 40 kg/m2  i Danmark til maksimalt 33 kg/m2”, som Socialdemokraterne skriver på deres hjemmeside, løser det altså hverken problemerne for mishandlede dyr i det danske landbrug i tilstrækkelig grad, eller de miljø- og sultproblemer som landbruget afstedkommer.

Desuden bliver selv den nuværende lovgivning ikke overholdt, når Fødevarestyrelsens rejsehold kan melde om et stadigt stigende antal landbrugsbesætninger der bryder loven – 1695 ud af 2300 besætninger i 2005.

Det kan dog være at Danmark langsomt bliver overhalet indenom på dyrevelfærdsområdet. I EU er man nemlig langsomt ved at få øjnene op for den omfattende dyremishandling i Unionens medlemslande.

Det er blevet forbudt at holde kalve i små, individuelle båse tidligere i år, og fra næste år vil det være ulovligt i alle EU-lande at spærre høns inde i små bure. Fra januar 2013 vil det desuden være forbudt at holde grise i små, individuelle båse. Ikke en dyrevelfærdsmæssig revolution, men dog et par skridt i den rigtige retning.

Skolens rolle i vores dyresyn

Men ret beset burde ethvert forsøg på at skabe en bedre dyrevelfærd i Danmark starte med os selv og vores børn. Her har blandt andet folkeskolen en vigtig rolle i undervisningen, så danskerne fra starten og på sigt kan få et mere realistisk syn på industrilandbrugets konsekvenser, end der er belæg for i børneværelsernes og bøgernes idealiserede forestillinger om danske landbrugsdyrs levevilkår. Før indgroede syn på dyr og spisevaner blokerer for klarsyn på området.

Men om vores skoler så er med til at fortælle eleverne om hvilke konsekvenser det industrielle landbrug rent faktisk har, og dermed med til at uddanne vores børn til at have ”forståelse for menneskets samspil med naturen”, eller til at lære ”medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”, som folkeskoleloven foreskriver, er svært at vurdere.

Skolernes Fælles Mål for biologi og andre fag i forhold til undervisning om dyr og dyrevelfærd, er i hvert fald noget vage i forhold til spørgsmål om dyreetik og dyrevelfærd. Fælles mål i Biologi kræver kun, at undervisningen skal gøre eleverne i stand til at ”redegøre for menneskets syn på og brug af produktionsdyr, kæledyr, og dyr i fangenskab” – ikke analysere eller vurdere.

Og Fælles Mål for Hjemkundskab, kræver blot at ”eleverne skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse af egen og andres madkultur, af madens, husholdningens og forbrugets samspil med samfundsfaktorer samt af områdets betydning for ressource- og miljøproblemer og for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre”.

Vores ansvar

Men for at disse mål skal omsættes i noget, der bare tilnærmelsesvis vil kunne befordre refleksion om den måde vi behandler danske landbrugsdyr, og de konsekvenser landbruget har for miljøet og sult i verden, kræver det altså at lærere, medier, forældre, og enkeltpersoner generelt overhovedet kender til de problemstillinger jeg har opridset i denne artikel.

Dette har vi alle et ansvar for at sætte os ind os, at udbrede viden om til andre, og at kræve handling. Ved at købe økologisk kød, bliver vegetarer, kræve ordentlig lovgivning og kontrol af vores politikere, eller lære vores børn i skolerne og derhjemme om hvordan dansk kød bliver produceret.

For som i alle andre forhold i livet, er det kun gennem ordentlig oplysning og refleksion, at vi kan træffe fornuftige og ordentlige valg. Det skylder vi de mange millioner landbrugsdyr, der lever under kummerlige forhold i danske landbrug for at vi kan få billig kød på bordet.

Det skylder vi de millioner der hver dag går sultne i seng eller dør af sult, blandt andet fordi vi bruger deres landbrugsjord til at dyrke mad til vores landbrugsdyr. Og det skylder vi miljøet, og i sidste ende jorden og alle skabninger der lever på den som helhed, fordi industrilandbruget måske er den største kilde til CO2–fourening, og dermed global opvarmning.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: