Almindelige mennesker må organisere sig for at forandre verden

Aktive medborgere der organiserer sig, ikke passiviserede individer, kan forandre verden fra at være et sted hvor 20.000 dør af sult-relaterede årsager hver dag, og hvor milliarder ingen reel indflydelse har på deres hverdag.

Sådanne reelle forbedringer for fattige mennesker kræver stærke medlemsbaserede bevægelser i Syd, der modsvares af reelle forandringer af det globale system, såsom retfærdige udenrigspolitikker, Tobin-skat (afgift på internationale finansielle transaktioner), eller demokratiserede eller afskaffede Bretton-Woods institutioner (IMF og Verdensbanken), presset igennem af kampagner og fortalervirksomhed i Nord.

Hverken markedet eller staten fungerer nemlig til gunst for generel velfærd og fattige mennesker, medmindre de organiserer sig og opnår politisk gennemslagskraft. Derfor må udviklingsorganisationerne i Danmark og andetsteds styrke mobiliseringen og selvorganiseringen i partnerlandene og agere som talerør for dem i Nord, samt presse på for konkrete ændringer af et internationale system, der ellers vil bevare den enorme ulighed i verden.

Og her spiller især organiserede medlemsbaserede bevægelser, drevet af blandt andet unge mennesker, en vigtig rolle. I Nordafrika var og er drivkraften i opstandene og demokratiseringsprocessen unge mennesker der har forstået at organisere sig –  hvilket også kan ses i alt fra den glemte konflikt i Vestsahara, i de vedvarende opstande i Swaziland, og Black Consciousness Movement og United Democratic Front i halvfjerdserne og firserne, der førte til apartheids fald i Sydafrika

Den vigtigste fællesnævner for bevægelserne i disse lande, og andre lignende succesfulde bevægelser, er at de er decentralt styret og tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger som ”almindelige” mennesker kan relatere til.  Årsagerne til opstandene imod de udemokratiske styrer i det ”Arabiske forår” var netop fødevareusikkerhed og deraf følgende sult pga. høje fødevarepriser og en høj og stigende (ungdoms-)arbejdsløshed – områder som kun kan forbedres gennem social forandring i et større perspektiv.

Magthaverne deler (i klasser, kulturer, nationer etc.) og hersker for at bevare en status quo der tilgodeser dem selv og et fåtal af andre velhavende mennesker. Vi der vil en anden verden må og skal derfor forene vores kræfter og bryde deres magt for at tilgodese alle – ellers er vi simpelt hen ikke stærke nok.

Men at skabe en slagkraftig modbevægelse imod status quo kræver en gennemgående analyse af vores nuværende verdensbillede. Ikke mindst af den grundlæggende tro på menneskets selviske natur som drivkraft, der blandt andet kan ses i individualiseringen af samfundet, herunder at målet med tilværelsen er en ”personlig succes” hvor de få er vindere mens de mange er tabere.

Denne proces er ikke nem eller selvfølgelig. Men al refleksion starter med tvivl, med vrede, opposition eller forfærdelse mod det uretfærdige i det bestående, og en forståelse af at vi er mange der vil og bør bekæmpe denne uretfærdighed. Frygt, isolation og usikkerhed skaber inaktivitet, hvorimod håb, fællesskab og tro på fremskridt skaber aktivitet – en aktivitet der er selvforstærkende fordi den skaber troen på en bedre verden.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: