Liberal EU lovgiver mere end folketinget

Den Europæiske Kommission har for nyligt foreslået et direktiv der vil skabe en fælles Europæisk skatteharmonisering for koncerner, som opererer i flere EU-lande – den såkaldte Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB). Forslaget virker til at være designet til at minimere skattetrykket for de multinationale firmaer. ”Der hvor den laveste [selskabsskatte]sats er, vil virksomhederne være motiveret til at lægge omsætning, arbejdskraft, og aktiver”, siger Bo Sandberg, Skattepolitisk Chef for Dansk Erhverv om CCCTB.

Forslaget er bare det seneste i rækken af EU-love der påtvinger medlemslandene en liberal politik på stadigt flere områder. I den Europæiske Union er liberal politik en del af selve unionens identitet og ”grundlov”, traktaterne. Ifølge Traktaten om den Europæiske Union (der, sammen med Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, udgør det primære retsgrundlag for det politiske system i EU) arbejder EU for ”en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet” (artikel 3), de overordnede mål for unionen, som alle andre politikområder må underlægges.

Danske partiers EU-begejstring

Mange liberale eller konservative partier i EU, herunder Danske, ser derfor EU som en forlængelse af deres egen politiske mål. At mange såkaldt socialdemokratiske og socialistiske partier ligeledes er blevet store fortalere for EU er mere påfaldende, med mindre man som parti kan siges at være både socialdemokratisk/socialistisk og liberal på en og samme tid.

I Danmark argumenterer Socialdemokraterne for, at Danmark ikke har andet valg end at være med i EU. ”Danmarks vej til indflydelse går gennem Europa. Som et lille land med en åben økonomi bliver vi dybt påvirket af udviklingen i resten af Europa og verden.”  SF, som tidligere var imod den Europæiske Union, opfatter nu sig selv som ”et EU-positivt parti” der er ”tilhængere af EU og et veludviklet politisk samarbejde på tværs af de Europæiske lande”.  Man mener at ”der er brug for et stærkt SF i EU” der blandt andet skal ”fremtidssikre de europæiske velfærdssamfund” og sikre ”en retfærdig handelspolitik”.  Hvordan man påtænker at sikre dette i et EU der er liberalt funderet både på det overordnede traktatniveau, og i de forordninger og direktiver der i det daglige skal implementeres af det Danske folketing, snakker man derimod ikke højt om.

EU er grundlæggende et liberalt projekt

Traktaterne tilråder blandt andet direkte eller indirekte privatisering af eksempelvis postsystemer, statsbanerne, og telekommunikationens (blandt andet i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmådes artikel 59-60) – alle områder som er blevet, eller er i gang med at blive, privatiseret i Danmark. Desuden påpeger traktaterne, at finansspekulation ikke må begrænses (artikel 64 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde). Man kan derfor med rette spørge hvem der har størst indflydelse; Danmark på EU-politikken, eller EU på Dansk politik. Svaret burde være indlysende.

Frihandel og EU’s indre marked betragtes som en så vigtig del af EU-politikken, at artikel 347 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde endda siger, at det indre marked skal opretholdes, selv hvis medlemslandene er i krig.

Medlemsstaterne skal her træffe ”bestemmelser, der er nødvendige for at undgå, at fællesmarkedets funktion påvirkes af de foranstaltninger, som en medlemsstat kan føle sig foranlediget til at træffe i tilfælde af alvorlige indre uroligheder, der forstyrrer den offentlige orden, i tilfælde af krig eller alvorlig international spænding, der udgør en krigstrussel”.

Alle lovforslag, herunder direktiver og forordninger, fremsættes af kommissionen, som har den såkaldte ”initiativret” i EU. Disse er desuden under indflydelse fra et ukendt antal lobbyister, sandsynligvis tusindevis, der ”hjælper” dem med at træffe beslutningerne. Vi ved dog ikke hvem disse er, da beslutningsprocessen i EU, modsat i Danmark, er lukket.

Mere og mere lovgivning fra EU

EU lovgiver desuden om et stigende antal områder. ”Traditionelle” EU-kompetenceområder som landbrugspolitik er igennem de senere år blevet udvidet, til også at omfatte eksempelvis beskatning, strafferet, og indvandringspolitik.

Lovforslagene skal vedtages af det Europæiske Råd, som består af repræsentanter for medlemslandenes regeringer, eksempelvis landbrugsministrene, hvis lovforslaget vedrører landbruget. Dog har Europaparlamentets 732 medlemmer, hvoraf 13 er fra Danmark, haft mulighed for at blokere lovforslagene siden indførelsen af Maastrichttraktaten i 1993, men altså stadigvæk ikke, som i Danmark og andre almindelige demokratier, at stille lovforslag.

Et direktiv skal omsættes til national lovgivning før det gælder i Danmark. Danmark kan selv bestemme, hvordan man vil opnå direktivets mål. En forordning gælder umiddelbart. EU kontrollerer, at Danmark har implementeret direktiverne og forordningerne.

En støt stigende procentdel af lovgivningen i EU’s medlemslande kommer fra EU. I Tyskland viste en undersøgelse fra 2004, at ca. 84 % af al Tysk lovgivning stammede fra EU.

I Danmark kommer ca. 60 % af al lovgivning, ifølge en undersøgelse foretaget af CEPOS i marts 2011, fra EU imod under 5 % i 1986. Ifølge CEPOS er især miljøpolitikken styret af EU.

EU har også stor indflydelse på udviklingspolitikken. Det Europæiske Råd udsendte i 2006 en forordning, der blandt andet fokuserer på at ” fremme udviklingen af en markedsøkonomi og partnerlandenes integration i WTO” i Centralasien og Mellemøsten.

Også udlændinge- og indvandringspolitikken er berørt. Her spiller især Frontex, Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser, en vigtig rolle. Frontex patruljerer nemlig EU’s grænser for at forhindre såkaldte ”illegale indvandrere” i at komme ind i unionen, primært dem fra Afrika. Frontex samarbejder med de Nordafrikanske stater, blandt andet ved at forsyne dem med biler eller betale for deportationer af indvandrere med fly. Frontex har et af de hurtigst voksende budgetter i EU, et budget der tredobledes fra 2006 til 2008.

Kan en ny regering lave ikke-liberal politik?

Hvis de seneste mange måneders meningsmålinger, der har vist et flertal for ”rød blok”, bestående af Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre, bliver omsat til en sejr ved næste valg, bør Danskerne derfor stille sig selv følgende spørgsmål: I hvor høj grad har en kommende ”rød” regering reelt mulighed for at ændre på den nuværende regerings liberale politik, hvis størstedelen af Danmarks lovgivning bestemmes af et liberalt funderet EU?

De nationale parlamenter fremstår nemlig i højere og højere grad som bureaukrater der blåstempler love der er blevet vedtaget i Bruxelles. Og derfor er det i høj grad et stigende demokratisk problem, at EU-politik og EU’s beslutningsproces ikke diskuteres i nær så høj grad som den nationale politik og politiske proces i Danmark.

Danske borgere er rimeligt vidende om national politik, men føler sig i langt mindre grad klædt på til at forstå og navigere i EU-politikken. En Gallup-undersøgelse fra 2007 viste, at 65 % af alle de adspurgte, ikke følte sig tilstrækkeligt informeret om EU til at ville have kunnet stemme om Lissabontraktaten. Og en Eurobarometer meningsmåling i 2008 viste, at ”relativt store andele af danskerne [har] et manglende eller lavt kendskab til institutioner som Rådet for den Europæiske Union, Europa-Kommissionen samt den Europæiske Centralbank”.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: