FNs Sikkerhedsråds dobbeltmoral i ny resolution om Vestsahara

 FNs Sikkerhedsråds resolution 1979, der for første gang anerkender behovet for at forbedre menneskerettighedssituationen i det besatte Vestsahara, blev i går enstemmigt vedtaget. Resolutionen nævnte ”dialog” og ”forhandlinger” som vejen frem for at løse konflikten i Vestsahara, men undlader at give FNs mission i Vestsahara, Minurso, mulighed for at monitere menneskerettighedssituationen i Vestsahara, selvom både Sydafrika og Nigeria, Vestsaharas befrielsesfront Polisario, samt adskillige Vestlige solidaritetsorganisationer, herunder Afrika Kontakt, havde krævet dette, og selvom blandt andet Amnesty International og Human Rights Watch mange gange har påvist grove menneskerettighedskrænkelser begået af Marokko i Vestsahara.

Vestsahara har været ulovligt besat af Marokko siden 1976, og utallige FN-resolutioner har fordømt denne besættelse, samt krævet at der afholdes en folkeafstemning om Vestsaharas tilhørsforhold. Marokko har dog afvist dette, blandt andet fordi en opinion fra Den Internationale Domstol har fastslået, at Marokko intet krav har på Vestsahara, samt at et stort flertal af Vestsaharas oprindelige befolkning, Saharawierne, forventes at vil stemme for uafhængighed i en sådan folkeafstemning.

Frankrig, Storbritannien og USA, alle permanente medlemmer af FNs Sikkerhedsråd, samt Spanien, har både strategiske og økonomiske interesser i at opretholde status quo i Vestsahara, ligesom Marokko tjener store summer på besættelsen af landet. Marokko var et af USA’s vigtigste allierede i kampen mod kommunismen, og nu i den såkaldte kamp mod terror. Og EU-landene har vigtige handelsaftaler med Marokko, der ulovligt sælger blandt andet fiskerikvoter og fosfat fra det besatte Vestsahara.

Natalie Sharples fra Western Sahara Campaign, et netværk af organisationer fra 35 lande der arbejder for overholdelse af menneskerettigheder i Vestsahara, påpegede Sikkerhedsrådets dobbeltmoral og manglende konsekvens i forhold til Vestsahara i en pressemeddelelse i dag. “Sikkerhedsrådet har udtrykt bekymring over brud på menneskerettighederne i det Marokkansk-besatte Vestsahara, men har intet gjort for at gøre noget ved dem. At Frankrig, Storbritannien og USA har talt så meget om menneskerettigheder i Libyen og Elfenbenskysten, men til stadighed nægter befolkningen i Vestsahara disse rettigheder er skammeligt”, udtalte hun.

Morten Nielsen, informationsmedarbejder i Afrika Kontakt, udtaler at, “selv om der er grund til at være tilfreds med at FNs sikkerhedsråd, nu anerkender de massive brud på menneskerettighederne i de besatte områder, er det trist at sikkerhedsrådet ikke samtidig giver FNs fredsbevarende mission (Minurso) i området, mandat til at overser disse brud og at monitoring af menneskerettighedssituationen bliver en del af deres dette mandat”.

 Læs Sikkerhedsrådets resolution 1979 her.

Read more:

The case for Western Saharan independence

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: