Udvikling og demokratisering starter på græsrodsniveau

Hvorfor har Foundation for Socio-Economic Justice (FSEJ), en organisation fra det brutale enevældige monarki Swaziland, så stor succes med at øge landets borgeres demokratiske bevidsthed gennem borgeruddannelse?

Og hvorfor har så mange andre forsøg på demokratisering slået fejl?

Pointen her er, at udvikling og demokratisering tager tid, hvis man skal have græsrødder og befolkningen med – og dette er vel grundlæggende hvad demokrati betyder, med mindre man sidestiller demokrati med selve valghandlingen og ikke andet.

Dette skal vi huske på, nu hvor mange lande i Afrika og Mellemøsten står over for en ny potentiel demokrati-bølge, som følge af folkelige opstande imod diktaturer der startede i Tunesien men som har spredt sig med lynets hast.

I mange år har vores forsøg på at implantere demokrati i u-landene på en ’ren tavle’ udefra og ovenfra mislykkes. De skindemokratier der bliver resultatet af en sådan topstyret proces bliver nemlig hverken repræsentative eller effektive.

Sammen med den sideløbende kontrol fra IMF og Verdensbanken af mange u-landes økonomier, er en sådan top-down demokratisering tværtimod med til at svække troen på demokrati i u-landene, troen på at demokrati skaber udvikling, eller troen på nødvendigheden i at stemme til valgene. Befolkningerne er nemlig udmærket klar over, at der er lige meget hvilken regering man får, hvis denne alligevel ikke kan ændre den førte politik.

Derudover, men måske i sammenhæng med denne tendens, har især Afrikanske lande et problem med partier der enten er svage, ikke-medlemsbaserede, eller som udelukkende er skalkeskjul for partilederens eller ledernes egne magtmæssige eller økonomiske ambitioner. Sådanne politiske partier er ikke ideologisk funderet, og er ofte kendetegnet ved at være populistiske og politisk mere eller mindre identiske. Befolkningerne er også udmærket klar over, at der er lige meget hvilken regering man får, hvis ingen af partierne alligevel har tænkt sig at føre politik for deres skyld.

Selv mange Vestlige NGOer, som i både den gængse forståelse og i deres egen selvopfattelse, burde være på befolkningerne i u-landenes ’side’, er med til at underminere udviklings- og demokratiseringsprocesserne i u-landene. Dette sker ved at NGOerne overtager ansvaret og implementeringen af udviklings- og demokratiseringsprocesserne fra befolkningerne i u-landene, og overlader dette ansvar til udemokratiske strukturer af tjenestemænd i kontorer i Vesten og disses lokale partnere.

Og alt dette gøres i ’partnerskabets’ og ’internationalismens’ navn, imedens man bevidst eller ubevidst er med til at betone landenes og de enkelte borgeres egen part i deres manglende udvikling og demokratisering, samtidigt med at man fjerner fokus fra de eksterne årsager, såsom handelsbarrierer eller politisk fjernstyring og konditionalitet, som donorlandene selv har en stor part i.

Men uden at lade befolkningerne (herunder demokratisk opbyggede medlemsorganisationer) føre an i den politiske proces, uden at give demokratiet et egentligt indhold og råderum ved at fjerne konditionalitet og politisk fjernstyring, og uden at have partier der har forskellige budskaber og som ikke er til for partitoppens egen vindings skyld, er egentlig udvikling og demokratiske reformer uigennemførlige. Udvikling og demokratisering på græsrodsniveau er således en lang  proces, der indeholder både de store ideer og mål, mellemregningerne, og de konkrete ting der skal muliggøre disse mål.

Et eksempel på en organisation der kører demokratiserings- og udviklingsprojekter der netop tager udgangspunkt i borgeruddannelse på græsrodsniveau, og som har givet resultater i form af et mærkbart øget demokratisk bevidsthedsniveau i befolkningen, er Foundation for Socio-Economic Justice (FSEJ) i Swaziland, som er Danske Afrika Kontakts partnerorganisation.

Både FSEJ og Afrika Kontakt er organisationer som arbejder udfra devisen om,  at dem som er bedst til at udvikle er masserne i de såkaldte ’modtagerlande’, herunder de demokratisk opbyggede medlemsorganisationer. Afrika Kontakt fortæller derfor ikke deres samarbejdspartnere hvordan de skal agere, men hjælper dem med kapacitetsopbygning og projektudformninger.

FSEJs ansatte og frivillige må arbejde under meget svære betingelser på grund af at landets udemokratiske regime ser organisationen som en trussel. Disse har blandt andet været udsat for tæv, tilbageholdelser, trusler, spionage, og sabotage af organisationens projekter.

I FSEJs borgeruddannelsesprojekt, som har kørt i over fem år med tiltagende succes, fører borgeruddannelsen i demokrati og rettigheder samt i kampagnevirksomhed på græsrodsniveau, alligevel til massemobilisering og krav om demokrati fra befolkningerne selv på sigt, på trods af regimets forsøg på at stoppe dette med alle midler.

Dette gøres sideløbende med at FSEJs partnerorganisationer, der repræsenterer forskellige interesser i befolkningen, men som alle har et overordnet krav om socioøkonomisk retfærdighed og demokrati, kapacitetsopbygges og opfordres til at indføre demokratiske strukturer i egne organisationer.

Dette projekt, og den langsigtede proces som projektet indebærer, skal sikre at demokratiet ikke bliver en uholdbar og overfladisk top-down-proces der, som der er set i så mange hastigt demokratiserede u-lande, ender uden demokratisk fundament i befolkningerne, og derfor med kun at være demokratier af navn og ikke af gavn.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: