Stor demonstration mod regeringens ”genopretningsplan”

Det anslås at mellem 40.000 og 80.000 mennesker fra hele landet deltog i demonstrationen imod regeringens såkaldte genopretningspakke på Christiansborg Slotsplads den 8. juni, og at dette kan muligvis kan være med til at presse regeringen og Dansk Folkeparti til at ændre yderligere på planen. Regeringen er således allerede blevet presset til at ændre på den del af planen der omhandler børnepenge, og ifølge en pressemeddelelse fra LO er målet med demonstrationen at ”regeringen tager pakken af bordet og i stedet investerer i jobs og uddannelse”. LO og FTF var arrangører af demonstrationen, og begge organisationer havde flere gange tidligere kritiseret planen i stærke vendinger. ”Spareplanen er så socialt skæv, at jeg får kuldegysninger og sjældent har været så indigneret”, udtalte LO’s formand, Harald Børsting, således forleden. Ud over LO og FTF deltog også udviklingsorganisationerne Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Ibis, Afrika Kontakt og Svalerne samt en lang række andre organisationer, fagforeninger og studenterforeninger.

Talerne ved demonstrationen kritiserede alle genopretningsplanen skarpt, herunder nedskæringerne på udviklingsbistanden. Harald Børsting,  LO’s formand, så planen som uretfærdig og asocial” og en ”falliterklæring”, og erklærede at han sagde ”nej til usolidariske løsninger” og ”nedskæringer i udviklingsbistanden”. Bente Sorgenfrey, FTF’s  formand, kaldte det ”for fattigt” at ”udviklingsbistanden må holde for”. Og Frans Mikael Jansen, Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær, kaldte nedskæringerne på udviklingsbistanden ”et politisk signal som vi ganske enkelt ikke kan være bekendt”. Selv Rasmus Nøhr, hvis primære rolle var at stå for det musikalske indslag, udtalte at ”vi er rigtigt mange her oppe [på scenen], der er rigtigt trætte af tyveriet af udviklingsbistanden”.

Afrika Kontakt og en række andre u-landsorganisationer afholdt en for-demonstration tidligere samme dag på Skt. Hans Torv, under parolen ”Nej til nedskæringer i Udviklingsbistanden” og ”Ja til en fair u-landsbistand”. Her udtalte Morten Nielsen fra Afrika Kontakt, at ”Danmark er et af verdens rigeste lande. Det kan ikke være sådan at det skal være verdens fattigste lande der skal betale for vores skattelettelser til de rigeste”. Denne demonstration gik i samlet trop til Christiansborg for at tilslutte sig hoveddemonstrationen.

Genopretningspakken

Regeringens og Dansk Folkepartis besparelser på 24 milliarder, der blandt andet rammer u-landsbistanden, børnefamilierne, uddannelsessystemet, og dem på overførselsindkomster, samt suspenderer realvæksten i de offentlige udgifter, har været meget upopulær – især fordi pakken rammer de lavtlønnede mere end de højtlønnede, og fordi regeringen over flere omgange har givet skattelettelser til de rigeste. I alt 31 milliarder kroners skattelettelser er det blevet til, heraf 29,1 milliarder i 2010 (minus 15,3 milliarder der opkræves i nye skatter og afgifter) ifølge skatteministeriets egne beregninger. Det store underskud på statens budget er altså regeringens egen skyld.

Et langt mere perspektivrigt alternativ til regeringens velfærdsnedskæringer ville være at droppe skattelettelserne, øge beskatningen af Nordsøolien til et mere rimeligt niveau, og beskatte de multinationale firmaer der i øjeblikket ikke betaler skat. Disse tiltag alene ville give ca. 22 milliarder kroner af de 24 milliarder som regeringen vil spare. Og dette er vel og mærke hvis vi accepterer regeringens påstand om, at EU igennem unionens konvergenskrav kræver disse besparelser, en påstand blandt andet Mogens Lykketoft,  og Økonom Henrik Herløv Lund har stillet spørgsmålstegn ved. Edinburgh-aftalens undtagelser gør at Danmark ikke skal overholde EU’s konvergenskrav,  da vi på grund af denne ikke er med i 3. fase af Euro-samarbejdet.  Og selv lande som i princippet skal overholde dem vælger ikke at gøre det. Tysklands Kansler Merkel har således fremført et statsbudget med et planlagt underskud på hele 25%.

Links:

Sticking the public with the bill for the bankers crisis, Naomi Klein, 28 June 2010

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: