VM i Sydafrika nærmer sig

Ud over den næsten euforiske stemning der hersker i Sydafrika over at skulle afholde VM om under to måneder, er der desuden en forsigtig optimisme i forhold til holdets chancer i turneringen. Træner Carlos Alberto Parreira, der tidligere har ført sit fødeland Brasilien til VM-sejr i 1994,  har efter sigende været vred over kvaliteten af modstandere i optaktskampene, men mener at holdet stille og roligt er ved at spille sig i form og spille som en enhed. ”Alle på holdet ved at VM er lige om hjørnet, og forventningerne er høje fra vores tilhængere, så vi må spille som et kollektiv”, sagde Parreira således i et interview for nyligt.

Bafana Bafana

Selvom mange neutrale tilhængere sandsynligvis håber, at Sydafrika kan komme videre til 1/8-finalerne fra deres gruppe, kan Mexico, Uruguay og især de tidligere verdensmestre fra Frankrig vise sig at være en stor mundfuld. Frankrig havde dog store vanskeligheder med at kvalificere sig til VM, men må stadigvæk betegnes som favoritter til at vinde gruppen, og de fleste ser Mexicanerne som favoritter til at gå videre sammen med dem.

Sydafrika, eller Bafana Bafana (”drengene”) som holdet hedder i folkemunde, har dog hjemmebanefordel, og aldrig tidligere har et hjemmehold formået ikke at komme videre fra indledende runde i et VM. Selv om holdet ikke har haft en problemfri optakt til VM, og ikke i deres to tidligere VM-slutrunder er kommet videre fra gruppespillet, har holdet dog blandt andet wingen og allrounderen Steven Pienaar fra Everton og den hårdtacklende defensive midtbanespiller og kaptajn Aaron Mokoena fra Portsmouth, begge Premier League klubber,  at sætte deres lid til. Angriberen Katlego Mphela fra Sydafrikanske Sundowns er nationens håb i offensiven, da den normale angrebsstjerne, Benni McCarthy,  er faldet i unåde. Mange danske fodboldfans håber desuden på et gensyn med tidligere FCK-stjerne, og nuværende FC Nordsjælland, spiller Sibusiso Zuma, der deltog i begge Sydafrikas to tidligere VM-slutrunder i 2002 og 2006, selvom han næppe er tiltænkt den store rolle.

Rejs til VM i Sydafrika

De sydafrikanske arrangører mangler stadigvæk at sælge op imod 350.000 billetter, så hvis man har lyst til at besøge et Sydafrika i feststemning, og desuden er interesseret i fodbold, er det måske et forsøg værd.

Såfremt man overvejer at rejse til Sydafrika, eller allerede har købt billetter, skal man dog bemærke følgende:

–         Book hotel eller vandrehjem i god tid inden afrejsen da mange steder givetvis allerede er forhåndsbooket pga. VM

–         Der er falske billetter i omløb. Vær sikker på at dine billetter er ægte, evt. ved at kontakte  enquiries@2010fwctc.com, eller ved at købe billetterne hos MyPlanet

–         Tjeck hvilke vaccinationer og medicin der behøves her for rejser på under en måned, og her for rejser over en måned

–         Husk relativt varmt tøj da det er vinter i Sydafrika under VM

–         Brug kun officielle taxaer eller offentlig transport

–         Vær opmærksom på faren for overfald og tyverier, især ved hæveautomater. Risikoen for disse er højest i Johannesburg. Almindelig sund fornuft, såsom ikke i overdreven grad at ligne en turist med synlig pengebælte, mobiltelefonen fremme eller dyrt kamera om halsen, kommer man dog langt med.

–         Hvorimod Sydafrika ikke er ligeså billig som mange andre afrikanske lande, er landet dog noget billigere end Danmark. Man kan generelt klare sig for omkring 250 Rand om dagen (ca. 200 kroner), hvis man eksempelvis camperer eller bor på vandrehjem og bruger offentlig transportmidler.

Links:

South African Football Association

FIFA’s World Cup site

Sydafrika, holdprofil

Artikel i Mail & Guardian

Artikel i The Guardian

Om billetter til VM

Køb billetter til VM

Guide til at rejse i Sydafrika i Lonely Planet

Hvordan du undgår tyverier ved hæveautomater

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: