Sultestrejkende Sahrawier i livsfare

Støtte-appeller fra hele verden strømmer ind til de 36 sultestrejkende Sahrawier (oprindelige indbyggere i Vestsahara) der nu har sultestrejket i over fire uger i et Marokkansk fængsel. Sultestrejken begyndte den 18. marts, og de 36 samvittighedsfanger befinder sig nu i en kritisk helbredsmæssig tilstand. Internationale observatører og lokale NGO’er advarer ligefrem om, at de sultestrejkende Sahrawier er i decideret livsfare, og anmoder de Marokkanske myndigheder om at frigive fangerne.

De sultestrejkende menneskerettighedsaktivister sultestrejker som en protest mod Marokkos illegale invasion og besættelse af Vestsahara, samt de vedvarende menneskerettighedsovertrædelser, ”forsvindinger”, uretfærdige retssager og tortur som den Marokkanske besættelsesmagt er ansvarlig for. De er alle kendte menneskerettighedsaktivister, og adskillige af dem har vundet internationale fredspriser for deres utrættelige arbejde for Sahrawiernes sag.

Presset på Marokko for at redde aktivisternes liv, samt at ophæve besættelsen af Vestsahara, er øget i den seneste tid. Blandt andet har den Britiske filminstruktør Ken Loach, i en artikel i The Guardian i december 2009, været fortaler for Sahrawiernes sag, og krævet at den Marokkanske konge respekterer international lov og ”.

De seks første af de sultestrejkende aktivister – Ali Salem Tamek, Brahim Dahane, Yehdih Ettarrouzi, Ahmed Naciri, Saleh Labaihi og Rachid Sghayer, udstedte følgende erklæring den 18 marts:

”Vores tilbageholdelse er blevet fordømt af regeringer og parlamenter over hele verden, såvel som af menneskerettighedsorganisationer, fagforeninger og civilsamfundsorganisationer. Vi bliver forfulgt, blot fordi vi udøver vores ret til at udtrykke vores holdninger og deltage i lovlige aktiviteter for at beskytte vores folks rettigheder. Som en protest imod vores tilbageholdelse, og for at læge handling bag vores krav om betingelsesløs løsladelse, begynder vi i dag en sultestrejke. Vi opfordrer alle demokratiske kræfter verden over, til at støtte vores kamp for løsladelse, samt støtte alle de andre Sahrawier der befinder sig i Marokkanske fængsler som politiske fanger.”

Baggrund

Marokko har i 35 år konsekvent ignoreret Den Internationale Domstols dom fra 1975, der afviser, at Marokko har ret til herredømmet over Vestsahara, og har i lige så langt tid overhørt internationale organisationer som Amnesty International og Human Right Watch, der kræver at Marokko stopper sine menneskerettighedsovertrædelser og ulovlige besættelse af Vestsahara.

Læs mere her

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: