50 år med Bowie

Den 5. juni 1964 debuterede en ung syttenårig knægt fra Bromley i London, David Robert Jones, med sangen ”Liza Jane”. Sangen floppede, ligesom alle David Robert Jones’ plader de næste 5 år gjorde det.

Det var først da han skiftede navn til David Bowie, efter flere skift i tøj og musikstil, og efter han i desperation over den manglende succes nær havde opgivet sin musikkarriere for at blive skuespiller, at han endelig ramte en musikalsk formel der solgte i 1969. Det var med sangen “Space Odity” om Major Tom, en ensom astronaut fanget i rummet. Read more of this post

Københavnske omegnskommuner vil afise med blodsalt

”Det er bekymrende at der til stadighed er kommuner som vil indkøbe varer fra Vest Sahara”, skriver en whistleblower i en mail til solidaritetsorganisationen Afrika Kontakt torsdag. Han ønsker at være anonym, men hans navn er Afrika Kontakt bekendt.

Ifølge whistlebloweren har Gladsaxe, Rudersdal, Gentofte og Herlev Kommuner netop accepteret et udbud på vejsalt fra firmaet Dansk Vejsalt, som indskiber salt fra det besatte Vestsahara i strid med international lov. Aftalen er gældende de næste 4 år, fortæller han. Read more of this post

Lave er ikke levebrødspolitiker

Det kræver en urokkelig tro på sine idealer at stille op til EU-parlamentsvalget for Folkebevægelsen, når man samtidigt er medlem af Danmarks mest EU-positive parti.

Lave Knud Brochs kontor, på Folkebevægelsen mod EU’s landskontor, ligger lige om hjørnet fra det folketing som han sagtens kunne have været medlem af i en årrække nu. I kontoret ligger både valgfoldere og plakater med hans billede på fra den netop overståede valgkamp til EU-parlamentet.

Men Lave Knud Broch valgte at følge sit politiske hjerte, og afskar i realiteten sig selv fra muligheden for en parlamentarisk karriere for De Radikale allerede før han var fyldt 30.

I 1999 blev Lave Knud Broch afsat som folketingskandidat, fordi han stillede op til Europarlamentsvalget for Folkebevægelsen mod EU samme år, selvom hans lokale partiforening ønskede ham som kandidat, fortæller han mig. Read more of this post

Krig eller fred i Vestsahara?

Det første man bemærker, når man ankommer til flygtningelejrene i ørkenen nær Tindouf i sydvest-Algeriet er den ekstreme varme, manglen på vand, og det tørre, ufrugtbare ørkenlandskab. Her har sahawierne boet siden 1975, hvor Marokko invaderede deres hjemland, Afrikas sidste koloni Vestsahara.

Men selvom lejrene ligger midt i ørkenen, har over 150,000 mennesker i de knapt 40 år de har boet her, formået at opbygge noget der ligner et velfungerende samfund. Read more of this post

Forfølgelse af homoseksuelle i Uganda eksploderer pga. anti-homolov

Den 7. marts demonstrerede hundredvis af mennesker foran Ugandas ambassade i København for at protestere imod landets nye anti-homolov, som kriminaliserer homoseksuelle og alle der hjælper eller støtter dem. Denne lov, og dens mulige konsekvenser, var meget omtalt i de danske medier op til og lige efter dens vedtagelse.

Men nu hvor loven har været vedtaget i nogle måneder, er det ligeså vigtigt at se på de mange negative konsekvenser den har haft for Ugandas homoseksuelle og transpersoner.

Sexual Minorities in Uganda (SMUG) udgav i maj en rapport, der dokumenterer en ”markant stigning i tilfælde af chikane og mishandling” af LGBT-personer (lesbiske, bøsser, biseksuelle, og transseksuelle) i Uganda, ”som følge af loven”. Read more of this post

Der findes guld i Gladsaxes daginstitutioner

Forleden blev jeg rigtigt glad, da jeg gik ned for at hente min 3-årige dreng i hans børnehave i Søborg. Han stod med et stort smil og en skovl, og gravede et hul ude på legepladsen sammen med en 4-5 andre børn.

”Jeg graver efter guld”, sagde han.

En af pædagogerne forklarede, at det var meningen at de skulle begrave noget dér, og at et var en del af processen at børnene var med til at grave hullet. De havde været i gang i flere timer, med stor entusiasme, fik jeg at vide. Read more of this post

Turen går til Auserd

En rolig, smuk og mørk himmel med en million funklende stjerner og en stor halvmåne. Solen står hurtigt op, til lyden af muezzinen der kalder til bøn og galende haner. Morgenen er kølig, ligesom det finkornede sand der kærtegner mine fødder, men den afløses hurtigt af en tør, næsten kvælende varme.

Det lyder måske som en beskrivelse af et tropisk paradis fra en novelle eller turistbrochure, men jeg er i flygtningelejren Auserd, som ligger en times kørsel gennem ørkenen fra provinsbyen Tindouf i det sydvestlige Algeriet. Eller i det som de lokale kalder ”djævelens have”. Read more of this post

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 211 other followers