PUDEMO bliver medlem af Socialistisk Internationale
February 14, 2013 Leave a comment
People’s United Democratic Movement (PUDEMO), Swazilands største oppositionsparti, blev i februar medlem af Socialistisk Internationale (SI) efter at have deltaget i SIs forårskonference i Portugal. Socialistisk Internationale har 162 medlemmer fra hele verden, herunder de danske Socialdemokrater.
“Dette er en vigtig milepæl i vores kamp for et demokratisk Swaziland,” skrev PUDEMO i en pressemeddelelse onsdag. ”Vores optagelse i denne revolutionære familie giver befolkningen i Swaziland håb for, at de ikke er alene i kampen for et demokratisk Swaziland”.
SI arbejder, efter eget udsagn, ”for at styrke og udvikle socialdemokratiske politikker over hele verden”, og sender i denne sammenhæng missioner og delegationer til forskellige lande for som valgobservatører, for at støtte demokratisering, og for at fremme fredelige løsninger af konflikter. SI har rådgivende status i FN.
Swaziland er et enevældigt monarki, hvis forfatning tillader kongen at udnævne og fyre ministre og parlamentsmedlemmer efter behag. Alle politiske partier er forbudt, og valgene i Swaziland foregår derfor uden disse.












Recent Coments