Danmarks Indsamling: Send flere penge, det er os der kan gøre en forskel

Da jeg, som hundredetusinder af danskere, sad foran skærmen for at se Danmarks Indsamlings tv-show i går, hørte jeg gentagne gange budskabet om at det er vores velgørenhed, og størrelsen af pengebeløbet, der betyder noget for de ”stakkels” afrikanske børn på flugt som indsamlingen forsøger at hjælpe. ”Tusinde tak for donationerne. Lad dem flyde ind. Og vi taler jo bare på vegne af børnene i Afrika”, sagde programvært Louise Wolff, “der er kun en ægte vinder, og det er børnene i Afrika”. ”Danmark, det er os der kan gøre en forskel her”, sagde sangeren Wafonde.

Men dette budskab er med til at bibeholde et ”dem og os” billede, der fremstiller os danskere og vesterlændinge som de gode, aktive givere, og ”afrikanerne” – som gentagende gange blev omtalt som én homogen gruppe under showet – som passive modtagere.

Fortællinger om stakkels børn, og den hjælp 150 kroner sendt til indsamlingen kunne gøre for dem, var der mange af. Men der blev ikke rigtigt stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor så mange afrikanere må leve i fattigdom, mens vi i Danmark og Vesten lever i forholdsmæssig luksus, sammenhængen mellem de to økonomiske tilstande, eller hvordan vi er med til at opretholde denne ulighed. Eller hvordan prisen for vores fredelige samfund bliver betalt af konfliktramte afrikanske samfund, hvordan EU’s strenge grænsekontrol og Danmarks stramme udlændingepolitik er med til at sikre, at ca. 90% af verdens flygtninge lever nær det sted de er flygtet fra.

Udviklingsminister Christian Friis Bach så problemerne i et lidt større billede, da han i sidste måned i Politiken udtalte at han ønsker ”et skift fra at se udviklingsbistand som almisser og gaver til at tænke på det som rettighedsbaseret bistand”, eller i aftenens show bl.a. andet udtalte at ”nogle af disse mennesker kan man næsten ikke gøre nok for”. Dette er forhåbentlig en erkendelse af, at tv-shows, velgørenhed, og den tidligere regerings privatsektordrevne udviklingspolitik ikke er den endelige løsning på Afrikas problemer.

Fredagens show virkede i hvert fald ofte som både et slet skjult reklameshow for de virksomheder der donerede penge via lotterier og forskellige gimmicks, og en lidet tilsløret anbefaling af markedsøkonomi. ”Virksomhedsbidrag kan vi jo rigtigt godt li’”, som vært Søren Rasted formulerede det. ”Vi tror på, at gennem handel skaber man udvikling”, sagde en repræsentant for FDB.

Volkswagen, der udlovede flere biler i et lotteri for folk der ringede ind, fik eksempelvis positiv omtale af den nye model som de havde udlovet, og en medarbejder fra Volkswagen kunne forklare hvor fantastisk deres nye bil var. Alt i alt en sjælden god og positiv omtale af et kommercielt produkt på en statsejet, offentlig kanal som DR.

Læs mere:

Hvis vi gi’r en hånd til Afrika

Merchants of Misery

Finding Frames, Oxfam report